Her er tjeklisten for den gode it-chef

IT-Akademiet: Som it-chef skal du kende din rolle i virksomheden. Læs her hvilke fem ting du absolut skal have styr på.

Artikel top billede

En god it-chef skal sørge for, at it-projekterne passer til virksomhedens ledelseskultur, mener Bo Svarre Nielsen fra IT-Universitetet.

Den gode it-chef.

Hvad skal han egentlig kunne?

Det giver udviklingsleder Bo Svarre Nielsen fra IT-Universitetet her et bud på.

Bo Svarre Nielsen er ansvarlig for universitetets uddannelsesretning Master i it-ledelse.

Først og fremmest skal it-chefen forstå udviklingen i virksomhedens strategi og ikke mindst de tilhørende risici.

"Som en god it-chef ved man naturligvis, hvad der rører sig på den it-teknologiske front, og man har også evnen til at begejstre sine lederkolleger."

"Man skal dog kende forretningen så godt, at man også kan forholde sig fornuftigt til de risici, som kan optræde," siger lederen af uddannelsen for de kommende it-chefer i landet.

Bo Svarre Nielsen forklarer, at disse risici for eksempel kunne være, om der virkelig er et marked for et bestemt produkt

"Eksempelvis har vi jo set mange virksomheder, som slet ikke kan finde ud af at drive e-handel," siger han.

En større eksponering på nettet betyder også en større risiko, hvis ikke it-afdelingen ikke kan levere stabiliteten.

Troværdig sparringspartner

"Det går ud over virksomhedens image. Derfor skal it-chefen være en troværdig sparringspartner i beslutningsfasen med de øvrige ledere i firmaet," siger han.

Et andet væsentligt punkt er, at it-chefen kender virksomhedens processer, for det er ham, som skal understøtte dem.

"Det gælder naturligvis de klassiske produktions- og salgsprocesser, der som oftest allerede er it-understøttet af ERP-systemer og CRM-systemer. Men det er vigtigt at forstå dem, for ellers kan man ikke foretage fornuftige overvejelser om forbedringspotentiale," siger Bo Svarre Nielsen.

Men det mest spændende er de processer, som ofte endnu ikke er indarbejdet i virksomheden.

"Det kan for eksempel være videndelingsprocesser eller innovationsprocesser. Her har it-chefen nemlig en mulighed for at påvirke dannelsen af processen," siger han.

Kulturen skal passe

En god it-chef skal sørge for, at it-projekterne passer til virksomhedens ledelseskultur.

"Projekter om videndeling vil for eksempel glide glat igennem i en virksomhed, som har en meget værdibaseret kultur med store frihedsgrader til den enkelte medarbejder og en løs organisation. Omvendt vil projekter, der involverer en indbygget standardisering gennem prædefinerede arbejdsprocesser have det sværere", siger han.

Han forklarer, at projektgruppen ikke vil kunne definere et fornuftig antal arbejdsprocesser, og at ledelsen ikke vil skære igennem, fordi den er bange for en negativ påvirkning af kulturen.

"Sikkert med rette," siger han.

I samme boldgade skal lederen af it-afdelingen sørge for, at organisationen i afdelingen passer med resten af firmaet.

"Som et eksempel kan jeg huske en it-afdeling i en stor virksomhed, som gerne ville tættere på forretningen og i en fornuftig dialog med dem. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre, fordi forretningen ikke havde nogle, som kunne og ville tale med it-afdelingen. Der var ikke nogen organisatorisk tradition for den slags dialog," siger Bo Svarre Nielsen.

Mål skal passe sammen

Der er flere faldgruber at havne i, hvis it-chefen ikke sørger for, at afdelingens mål hænger nogenlunde sammen med virksomhedens mål.

Man kan for eksempel sagtens forestille sig en it-afdeling, der har som mål at standardisere alt programmel for at holde omkostningerne nede.

"Den strategi kunne sagtens risikere at kollidere med virksomhedens ønske om at vokse ved opkøb. Den kunne også betyde, at en afdeling i virksomheden ikke kunne bruge noget bestemt programmel, som kunne give afdelingen en konkurrencefordel og en indtjening, som var mange gange større en it-afdelingens besparelse ved standardisering," forklarer Bo Svarre Nielsen.

Tjeklisten for it-chefen

Bo Svarre Nielsen opstiller følgende tjekliste for it-chefen.

Kend risici

Du skal forstå udviklingen i din virksomheds strategi og ikke mindst de tilhørende risici.

Kend firmaets processer

Du skal kende virksomhedens processer, du skal nemlig understøtte dem?

Koordiner it-projekterne med firmaets kultur.

Tilpas dine it-projekter til virksomhedens kultur, ellers kan de blive svære at gennemføre.

Vælg den rigtige struktur til din afdeling.

Sørg for, at it-afdelings organisering spiller uhindret sammen med virksomhedens øvrige organisationsstruktur.

Sæt mål, der gavner afdeling og firma

Hvordan hænger it-afdelingens målsætning sammen med virksomhedens målsætning? Modarbejder de måske ligefrem hinanden.

Kilde: Udviklingsleder Bo Svarre Nielsen, IT-Universitetet i København

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job