Amerikansk turbo i bagdelen på Four Leaf

Top 100-pris: Ny amerikansk ejer til Four Leaf vil give grobund for at skabe Europas største distributør af it-infrastruktur, mener direktøren for Four Leaf.

Artikel top billede

It-distributøren Four Leaf, der sælger it-infrastruktur samt relateret software og konsulentydelser til erhvervslivet, vinder Computerworlds Top 100-pris 'Bedste it-distributør'.

Selskabet har fået nye ejere, eftersom amerikanske Arrow-ECS har overtaget franske Logix Groupe, Four Leafs moderselskab.

Arrow-ECS er i Europa kendt under navnet Digital Network Services (DNS), der også har en dansk afdeling.

Administrerende direktør for Four Leaf Jørgen Winther, som stiftede selskabet i 1986, kender dog endnu ikke de fulde konsekvenser af opkøbet endnu.

"Men det ville da være naturligt med en sammenlægning af Four Leaf og DNS, men vi er endnu i planlægningsfasen," siger Jørgen Winther.

Store synergi-effekter

Til gengæld mener han, at opkøbet vil skabe store synergieffekter i Danmark og Europa.

"Med Arrow-ECS som ejere kommer vi ind i en organisation, der kan give os medvind til at gøre det samlede selskab den helt klare nummer et i Europa," mener Jørgen Winther.

Målet er at fordoble den europæiske omsætning i det samlede Logix Groupe/DNS inden for tre år, en vækst der skal komme både organisk og gennem yderligere opkøb.

Selvom Jørgen Winther endnu ikke ved om Four Leaf fortsætter selvstændigt, er han fortrøstningsfuld over for fremtiden.

"Der bliver større og større serverkonsolideringer og mere og mere virtualisering. Og det lover godt for fremtiden," siger Jørgen Winther.

Offentlig sektor sætter tempo

Dermed håber han på samme vækstrater som i 2007, som giver Four Leaf placeringen som landets bedste it-distributør med en vækst i omsætningen på 27 procent til 1,3 milliarder kroner i 2007.

Væksten skyldes dels strukturelle omlægninger i den offentlige sektor, som Four Leaf har nydt godt af, dels en effektivitetsproces, der blev igangsat i 2005.

"Vi har effektiviseret processer og arbejdsgange både internt og i de eksterne relationer, og det mærker vi fuldt ud nu," siger Jørgen Winther og peger på at de samme antal medarbejdere på cirka 100 har båret væksten.

Top 3 firmaer

Placeringer:

Specialprisen Bedste it-distributør.

1. Four Leaf A/S

2. Rosenmeier Electronics A/S

3. Dansk Computer Center A/S

Læs mere her.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS