TDC Hosting drifter 350 mellemstore it-afdelinger

Top 100-pris: Organisk vækst, opkøb og udvidelse af aktiviteterne til resten af Norden stod på programmet for TDC Hosting sidste år. Selskabet er derfor 'Bedste selskab inden for drift og udvikling'.

Artikel top billede

(Foto: TDC Foto: Jørgen True)

Stor vækst i antallet af kunder, adskillige nye medarbejdere samt nye afdelinger i Finland og Sverige.

Sådan så menuen ud for TDC Hosting i 2007, der hjemtager førstepladsen i kategorien drift og udvikling for andet år i træk.

Selskabet fik 50 nye mellemstore virksomheder som kunder sidste år, herunder en enkelt fra C20-indekset på Københavns Fondsbørs Nasdaq.

Dermed har TDC Hosting i dag godt 350 mellemstore virksomheder som kunder, hvor selskabet overtager hele it-afdelingen og driftsansvaret på it-siden. Godt 40 procent af omsætningen kommer fra disse kunder.

"Det er typisk virksomheder med en fem til 10 it-medarbejdere, der har svært ved at rekruttere nye folk. Derudover er der hos kunderne også et stærkt ønske om at fokusere på det, de er gode til, hvorfor de villige til at aflevere it-driften til partner, de kan stole på," siger administrerende direktør for TDC Hosting, Jesper Bak Olesen.

15.000 mindre kunder

Udover de større kunder har selskabet også omkring 15.000 små kunder, hvor der typisk er tale om mindre hosting-opgaver.

Men selskabet er også vokset gennem opkøb. TDC Hosting købte i efteråret 2007 Uni2, der fra 1. januar 2008 er blevet integreret med TDC Hosting.

"Uni2 havde nogle spændende kunder og stærke medarbejderkompetencer på specielt Unix-siden. Og så ser vi også et stort mersalgspotentiale til kunderne. Uni2 lavede mere traditionel hosting, hvor vi i højere grad varetager hele it-driften for de større kunder," siger Jesper Bak Olesen.

Sidst, men ikke mindst, er selskabet også gået ind i Sverige og Finland med nye afdelinger.

"De to lande er en lille smule bagefter Danmark i forhold til outsourcing. Vi tror på, at vores koncept passer fint i både Sverige og Finland. Og så er der også stordriftsfordele i at lave en nordisk datacenterstruktur - både for os og for de kunder, der opererer i flere af de nordiske lande," siger direktøren for TDC Hosting.

Top 3 firmaer

Placeringer:

Specialpris: Bedste drift og hostning-selskab.

1. TDC Hosting A/S

2. dmsave A/S

3. Data Scanning A/S

Læs mere her.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S