Her er it-chefens DNA: Er du en typisk it-chef?

It-lederen er ikke direktør eller teknisk uddannet, siger nye tal. Læs her om du er en typisk it-chef.

Artikel top billede

Illustration: Istockphotos/Monika Wisniewska

Stik mig dit visitkort, og jeg skal sige dig, hvem du er.

Hvis du er it-leder taler sandsynligheden for, at du er en mand. Du har hverken direktørtitel eller er medlem af direktionen. Du kommunikerer ikke med din chef på daglig basis, og du har formentlig en ikke-teknisk uddannelse.

Det er Rambøll Management og Dansk IT, som har undersøgt it-chefernes fællestræk, og undersøgelsen viser, at it-chefer meget sjældent er med i topledelsen.

Resultaterne er en del af den årlige publikation IT i Praksis, som er en undersøgelse af it og ledelse i både det offentlige og private.

Der er flere fællestræk end forskelle mellem de private og offentligt ansatte it-ledere. Alligevel er der også interessante forskelle.

Kun 12 procent af de offentlige it-ledere kan skrive direktør på deres visitkort, men næsten hver anden privatansatte it-leder har en direktørtitel.

Der er også forskel på it-ledernes uddannelser. Mens 40 procent af de privatansatte ledere har en baggrund med en teknisk uddannelse, så er det kun 19 procent af de offentlige it-ledere, hvis baggrund er teknisk.

Trist fællestræk

Rambøll Management peger i undersøgelsen på, at det er et problem, at it-lederne fortsat ikke er med i den absolutte top af ledelsen.

Lars Mathiesen, formand for Dansk IT og direktør for koncernudvikling og it i Nykredit, mener, at danske virksomheder, både i det offentlige og private erhvervsliv, bliver nødt til at erkende, at it er en helt central del af udviklingen af virksomheden.

"Hvis man ikke har indsigt i it, så er det voldsomt svært at være administrerende direktør i dag," siger Lars Mathiesen.

Han mener, at virksomhedernes topledelser må arbejde på nye ledelsesmodeller, som sørger for at få it-understøttelse og innovation ind på højt niveau i virksomhedernes prioriteter.

Se hvordan it-lederne har svaret

Direktørtitel

Private: 46 procent
Offentlige: 12 procent

Oplever topledernes it-modenhed som tilstrækkelig

Private: 55 procent
Offentlige: 51 procent

Er medlem af direktionen

Private: 11 procent
Offentlige: 12 procent

Kommunikerer dagligt med sin chef

Private: 36 procent
Offentlige: 39 procent

Køn

Private: 96 procent mænd
Offentlige: 86 procent mænd

Har en profil på LinkedIn

Private: 72 procent
Offentlige: 61 procent

Har over fem års anciennitet i nuværende stilling

Private: 52 procent
Offentlige: 39 procent

Har en teknisk uddannelse

Private: 40 procent
Offentlige: 19 procent

Blev rekrutteret fra en it-organisation

Private: 72 procent
Offentlige: 55 procent

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

PensionDanmark

AI Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarets Cyberdivision søger SAP-medarbejder til Roller & Autorisationer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S