Tirsdagens aviser om it

Danskerne er vilde med pirat-download. Fiber-udbredelse går langsomt. It bruges til rationalisering og effektivisering. Virksomheder vilde med mobil-it. Smartphones frusterer virksomheder. Og mere...

Danskerne er vilde med pirat-download

Hver femte dansker over 18 år har ulovligt hentet musik på nettet, det viser en ny undersøgelse som Greens analyseinstitut har foretaget for dagbladet Børsen. Ifølge undersøgelsen er antallet af danske musik-pirater steget med fem procent siden februar 2008.

Det får de danske pladeselskabers brancheorganisation, IFPI, til at slå på tromme for en hårdere kurs mod piraterne.

"Der er behov for en øget indsats. De hidtidige bestræbelser har ikke været virksningsløse, men det har ikke været nok," siger IFPI's marketingsdirektør Jesper Bay.

Han mener, at et øget samarbejde med internetudbyderne er vejen frem.
(Børsen)

Twins er klar til opkøb

Nedgangstider er gunstige for virksomhedsopkøb. Det mener man i it-virksomheden Twins, der nu gør sig klar til opkøb.

"Vi vil gerne købe op i dårlige tider. Vi tror, at det er lettere. Når al ting kører derudaf er interessen for at sælge jo mindre," siger Steen Lund Christiansen, der er administrerende direktør i Lyngby-virksomheden Twins.

Steen Lund Christiansen og Twins salgsdirektør, Finn Geisler købte i 2002 virksomheden af HP/Compaq. Dengang hed virksomheden Twinsoft.
(Børsen)

Virksomheder er vilde med mobil-it

Mobile it-løsningerne er populære i danske virksomheder.

Tre ud af fem virksomheder bruger i dag software, der er specielt udviklet til mobilt-brug. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Kompas Kommunikation.

De mobile løsninger er især populære i de kæmpe store virksomheder med mere end 1000 ansatte, hvor mere end 74 procent af virksomhederne i høj eller nogen grad gør brug af løsningerne.

Populariteten er noget mindre i virksomheder med 200-999 ansatte eller med under 200 ansatte. Her er det henholdsvis 61 og 51 procent, der i høj eller nogen grad gør brug af de mobile løsninger.
(Børsen)

It bruges til rationalisering og effektivisering

7 ud af 10 danske virksomheder har størst fokus på effektivisering og rationalisering i deres daglige brug af it.

Den store fokus på effektivisering og rationalisering får Lars Mathiesen, der er formand for interesseorganisationen Dansk IT og direktør for koncernudvikling og IT hos Nykredit, til at frygte, at især det offentlige Danmark kommer til at sakke bagud, hvis der ikke kommer større overensstemmelse mellem realiteterne og målsætningerne om, at it skal bruges til innovation og forretningsudvikling.
(Børsen)

Fiber-udbredelse går langsomt

Det går kun langsomt fremad for antallet af danskere, der har taget el-selskabernes firberoptiske forbindelser til sig.

Ifølge tal fra brancheorganisationen Dansk Energi er der i øjeblikket 88.000 aktive danske firberkunder. Derudover venter yderligere 50.000 på at få en fiber-forbindelse.
(Berlingske Tidende)

Smartphones frusterer virksomheder

Googles kommende mobile styresystem Android er bare et af en lang række af forskellige styresystemer til smartphones.

Ude i de danske virksomheder er det ikke nødvendigvis en fordel, at der frit valg på alle hylder, når der skal vælges smartphone. Teleanalytiker Torben Rune oplever nemlig, at mange ansatte i landets virksomheder gerne vil have mulighed for at vælge og vrage mellem mobiltelefoner med forskellige styresystemer.

"Og det lægger uhensigtsmæssigt meget pres på supportfunktionerne," siger Torben Rune.
(Berlingske Tidende)

Annonceindlæg fra Computerworld

Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS