Pc-producenter går uden om Vista

Store pc-producenter som Dell og HP lægger deres egen software på maskinerne, så kunderne ikke skal trækkes med Vista og tro, at det er hardwaren, der er langsom.

Artikel top billede

Microsofts udskældte operativsystem Vista kan føje endnu et kapitel til en efterhånden lang række af ydmygelser.

Store pc-producenter som HP, Dell og Sony bygger alle deres egne brugerinterfaces til de bærbare pc'er, så brugerne slipper for at bøvle med Vista.

Det skal gøre det lettere for kunderne at bruge maskinerne, og forhindre dem i at tro, at det er maskinerne, der er langsomme.

Især har mange pc-brugere været utilfredse med Vistas langsomme opstart, skriver Wall Street Journal, der har undersøgt en række pc-producenters tiltag for at komme udenom Vista.

Dell: Brugerne havde problemer
Pc-producenternes brugerinterfaces er også skabt ud fra producenternes ønske om at give deres maskiner et særligt præg i konkurrence med alle de andre pc'er.

Men i Dell's tilfælde var det ifølge direktør for software marketing, Michelle Pearcy, kundernes problemer med at finde visse applikationer på deres nye Vista-pc'er, der fik virksomheden til at udstyre dens nye Studio-notebook med et andet interface.

Dell har derfor lagt den såkaldte Dell Dock på laptop'en, der har quick-start-ikoner, som deler brugerfladen ind i Spil og Arbejde.

Senere i år kommer der efter planen et nyt brugerinterface, der skal gøre det lettere for brugerne at finde, downloade og organisere film og musik fra nettet.

Microsoft: Byg bare ovenpå
Også HP går nye veje uden om Vista med virksomhedens TouchSmart-pc, der, som navnet mere end antyder, har trykfølsom skærm.

HP har udviklet en nyt interface, der ligger oven på Vista, for at gøre det lettere for brugerne at anvende deres computer.

Det er ikke første gang, pc-producenterne udvikler egen software. I 90'erne var der således flere, der lavede egne "shells" til Microsofts operativsystemer.

Microsoft var ikke glad for, at der blev pillet ved Windows, men efter monopol-retssagen mod Microsoft i USA i 2001 er der kommet andre boller på suppen. I dag opfordrer Microsoft ligefrem til, at der bygges oven på virksomhedens styresystemer.

89 procent er tilfredse med Vista

Ifølge Microsoft og analysefirmaet Penn, Schoen & Berland er 89 procent af brugerne imidlertid tilfredse med Vista.

Det forhindrer ikke Sony, der i sommerens løb introducerede Vaio SR notebook'en, i at udvikle sit eget interface til maskinen.

Sony har opdelt skrivebordet i tre mulige konfigurationer. En til arbejde, en til hjemmebrug og en til underholdning.

Og endelig er der pc-producenter som AsusTek Computer, der tilbyder den Linux-baserede bærbare pc, EeePC, hvor man kan åbne browseren og surfe af sted uden at starte Windows. HP har en tilsvarende under navnet Envy.

Men al denne add-on-software virker ikke nødvendigvis uden kvaler, konkluderer Wall Street Journal.

På HP's TouchSmart popper Windows nogle gange op midt på skærmen. Og Vistas bittesmå ikoner gør det svært for en touch-screen-bruger at lukke vinduet uden utallige prik på skærmen.

Annonceindlæg tema

Forsvar & beredskab

Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job