Regeringen sætter en prop i 3G-pengetanken

Hvor blev 3G-milliarderne af, lyder spørgsmålet fra Dansk Industris ITEK, efter at organisationen har set finanslovsforslaget. Helge Sander forsvarer langsommere udbetaling af licensmidlerne.

Artikel top billede

Telesektoren har hældt fire milliarder kroner i statskassen for at få tilladelse til at bruge frekvenser til 3G-mobiltelefoni (UMTS). De penge skal fordeles til forskning og it-initiativer.

Derfor undrer det branchedirektør Tom Togsverd fra Dansk Industris ITEK, at der tilsyneladende er sat prop i pengetanken næste år.

"Disse beløb har på de tidligere års finanslove været afsat til at forskning, udvikling og innovation i størrelsesordenen 300 millioner kroner om året. Hvorfor er de midler ikke i spil i år," spørger Tom Togsverd.

Finanslovsforslaget lægger op til, at der ikke udmøntes penge fra UMTS-midlerne næste år, mens der er afsat 186 millioner om året fra 2010 til 2015.

Tom Togsverd forstår dog ikke, hvorfor man skal vente.

"Der kunne udvikles rigtigt mange nye applikationer til mobiltelefoner, tv og internet, hvis disse midler, der jo er betalt af erhvervet, kom i omløb til nye investeringer i it, tele, elektronik og kommunikation," siger han.

Tom Togsverd nævner intelligent trafikstyring, energibesparende teknologier og sundheds-it, som nærliggende forsknings- og udviklingsopgaver.

Masser af forskningspenge

Videnskabsminister Helge Sander forklarer, at der ikke er tale om en besparelse. Blot en forsinkelse af udbetalingen af UMTS-midlerne.

"Der er akkurat de samme penge, som der har været hele tiden," understreger videnskabsministeren.

Han forklarer, at baggrunden for at udskyde udbetalingen af midler, er de meget store beløb, som skal fordeles fra globaliseringsmidlerne.

"Vi har så mange midler, som skal fordeles i år, at jeg har besluttet at strække udbetalingen af UMTS-midler over flere år," siger Helge Sander, der peger på, at der skal fordeles lige godt fem milliarder kroner over de næste to år.

Han afviser dog, at regeringen har sat flere penge af til forskning og udvikling, end ministeriet kan håndtere.

"Der er aldrig for mange penge til forskning, uddannelse og innovation. Der er mange midler til rådighed næste år, og derfor strækker vi UMTS-midlerne," siger ministeren, som forklarer, at den nye plan betyder, at UMTS-midlerne nu vil række ind til 2015.

Masser af potentiale

ITEK er ikke ensidigt kritisk overfor finanslovsforslaget. Tom Togsverd muligheder for, at it-, tele- og kommunikationsvirksomhederne kan få glæde af de store beløb, der er sat af i globaliseringsmidlerne, til kvalitetsreformen og til forbedringer af sundhedsvæsnet.

IT-Branchen, der repræsenterer en stor del af it-virksomhederne, mener, at politikerne i de kommende forhandlinger bør tage højde for, at it-virksomhederne mangler arbejdskraft.

Derfor opfordrer IT-Branchens administrerende direktør Jakb Lyngsø politikerne til målrettet at afsætte midler til it-uddannelse i en fond.

"It-virksomhederne kan bruge alle de højtuddannede it-kandidater, Danmark kan producere. Den offentlige it-forskning halter efter", siger Jakob Lyngsø og tilføjer, at det private erhvervsliv står for mere end 90 procent af forskning og innovation indenfor it.

Der skulle stadig være mulighed for, at it-forskning og uddannelse bliver prioriteret.

Videnskabsminister Helge Sander kvitterer i hvert fald for ideen, som han mener skal bringes med ind i forhandlingerne.

"Jeg er meget spændt på, om vi kan få sådan en fond, for det er for mig at se en ide, der bør indgå i forhandlingerne," siger Helge Sander (V).

Når politikerne går til forhandlingsbordet, er der stadig 1,1 milliarder kroner i globaliseringspuljen, som ikke er fordelt for næste år.

Direktør Tony Franke fra de it-professionelles interesseorganisation Dansk IT er enig i, at der er masser af potentiale i finanslovsforslaget, hvis it og smarte løsninger bliver en del af kvalitetsreformen og får midler fra globaliseringspuljen.

Han er dog ikke udelukkende optimistisk.

Sparedagsorden styrer

Dansk IT lancerede for en uge siden IT i Praksis 2008 sammen med Rambøll Management.

Og Tony Franke er ikke sen til at påpege, at sidste uges konklusioner om, at it først og fremmest betragtes som et effektiviseringsværktøj blev understreget af finansministeren i dag.

"De har et stålsat blik på effektiviseringer, når det kommer til it," siger Tony Franke og forklarer, at det kan blive et problem på langt sigt.

"Politikerne fokuserer meget på at frigøre mennesker til det borgernære arbejde. Men om ti år er der slet ikke de mennesker, der skal være, og derfor bliver vi nødt til at finde nye måder at gøre tingene på," siger Tony Franke.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job