Leverandørers ERP-tilbud skulle leve op til 700 krav

Tema: Da Burmeister & Wain Scandinavian Contractor inviterede fem ERP-leverandører til at byde på en ERP-ordre, skulle leverandørerne leve op til 700 specifikke krav.

Artikel top billede

BWSC har produceret meget store dieselmotorer siden 1904. Tidligere under navnet Burmeister & Wain (B&W), der var motordelen af det gamle skibsværft.

Burmeister & Wain Scandinavian Contractor (BWSC) fik sidste år fire tilbud på en ERP-ordre (Enterprise Resource Planning) i 20 millioner kroners klassen.

"Vi lagde især vægt på tre parametre," fortæller Sigurd Andersen, administrerende direktør for BWSC, der har produceret meget store dieselmotorer siden 1904.

700 specifikke krav

For det første skulle tilbuddene leve op til cirka 700 specifikke krav, hvilket Sigurd Andersen betegner som en "meget væsentlig parameter."

Dernæst blev der ikke overraskende kigget grundigt på prisen, og endelig blev der skelet til, hvilken organisation leverandørerne stillede til rådighed for implementeringen af løsningen.

"Efter en nøje granskning af de forskellige tilbud faldt valget ud til fordel for IFS," siger Sigurd Andersen.

To tilbud fra SAP

IFS Scandinavias administrerende direktør Glenn Arnesen fortæller, at de andre tilbudsgivere var SAP og Oracle, hvor SAP oven i købet leverede to tilbud.

Ordren blev sendt i udbud sidste sommer, og tilbuddene var i hus i september samme år.

"Så brugte vi efteråret på at evaluere og var også gennem en prototype fase, hvor vi så nærmere på vanskelige steder i løsningerne. Sidst på året sidste år traf vi så beslutningen om at arbejde videre med IFS," fortæller Sigurd Andersen.

Proof of concept

I begyndelsen af 2008 blev det tid til den såkaldte 'proof of concept'-fase, hvor løsningen skal stå sin endelige prøve i forhold til de mange kravsspecifikationer. Først i juni i år var alt gået tilstrækkeligt grundigt igennem til, at B&W følte sig parat til at underskrive en endelig aftale med IFS i størrelsesordenen 20 millioner kroner.

"Ifølge tidsplanen går økonomistyringen i drift den 1. april 2009, mens projektstyringsdelen følger efter et år senere," siger Sigurd Andersen.

IFS Applications skal ikke kun implementeres i BWSC's moderselskab i Danmark, men også i koncernens 10 datterselskaber rundt omkring på kloden.

Annonceindlæg tema

Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos