Dansker vinder VM i robot-poker

Endnu en dansker triumferer i international poker. Eller rettere: Hans pokerrobot gør.

Artikel top billede

Danmarks uofficielle verdensmester i robot-poker er Troels Bjerre Sørensen fra Datalogisk institut ved Aarhus Universitet.

Det er ikke kun navnkundige Gus Hansen, der sætter de danske farver på det internationale poker-verdenskort.

Også forskerne ved Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet kan være med i den tankevirksomhedskrævende kappestrid.

En af dem er Troels Bjerre Sørensen, som er ph.d i datalogi og postdoc ved Center for Algorithmic Game Theory, som finansieres af Carlsbergfondet.

Og selvom han egentlig slet ikke er den store pokerspiller, og titlen ikke er helt officielt, kan han i hvert fald kalde sig uofficiel verdensmester i robot-poker, som vinder af Pokerbot-verdensmesterskabet 2008.

Verdensmesterskaberne blev afholdt i forbindelse med AAAI 2008-konferencen i Chicago. AAAI står for Association for the Advancement of Artificial Intelligence.

Ingen solbriller, ingen hatte

I robot-poker sidder deltagerne ikke med solbriller og kasketter omkring et bord med stabler af jetoner.

I denne disciplin sender spillerne deres egenudviklede pokerprogrammer, de såkaldte pokerbots, til juryen, der lader pokerprogrammerne spille mod hinanden i nærmest en uendelighed, inden programmet med de bedste algoritmer kåres som vinder.

Sammen med to andre forskere fra sit ophold på Carnegie Mellon University i USA, vandt Troels Bjerre Sørensen i kategorien Heads-Up Texas Hold'em Limit.

Vinderen blev udvalgt ved at dommerne lod de indsendte programmer spille mod hinanden i en hel måned. 16 computere spillede, hvad der svarer til næsten 2,2 millioner hænder poker.

Her kom Troels Bjerre Sørensens program ud som den bedste. Blandt andet fordi hans program var bedst til at udnytte de svageste modstandere.

Sammenklumpede hænder

Der er to måder at udvikle pokerbot-programmer på, forklarer Troels Bjerre Sørensen.

Man kan enten programmere alle de pokertricks, man kender, ind i spillet og få programmet til at spille efter dem. På den måde får man et program, der spiller så godt, som man selv kan.

"Den måde brugte vi ikke, da vi ikke er særlige gode til at spille poker. Vi udviklede et program, der laver regler for, hvordan situationer skal klumpes sammen. Hvis to hænder ligner hinanden, klumpes de sammen som værende ens. De sammenklumpede hænder bliver så sendt videre til en optimeringsalgoritme," siger Troels Bjerre Sørensen.

Aktier og kryptologiske protokoller

I virkeligheden handler hans forskning ikke ret meget om poker.

"Det er spændende at være med til at udvikle noget, som kan bruges i andre sammenhænge. Der er mange situationer, hvor der er brug at kunne handle ud fra ufuldstændige informationer," siger han.

Det handler om at forudsige, hvad der sker. Det er naturligvis svært , når pokerbotten ikke ved, hvilke kort, modstanderen sidder med.

"Spilteori handler om at træffe beslutninger på baggrund af en matematisk analyse. Det kan være beslutningen om at købe en bestemt aktie på et bestemt tidspunkt, eller analysen af, om en kryptologisk protokol er sikker. Eller hvordan man skal spille i et spil poker."

Toppen af kunstig intelligens

Poker indeholder mange af de elementer, der udfordrer forskningsfronten inden for kunstig intelligens i dag. Derfor bliver poker ofte brugt som benchmark for nye ideer.

De bedste pokerprogrammer spiller lige op med mennesker, men det er i virkeligheden umuligt at måle.

"Et menneske kan måske spille tusind hænder, inden det bliver nødt til forlade spillet og sove. En pokerrobot kan spille i ugevis, så sammenligningsgrundlaget er lidt umuligt," siger Troels Bjerre Sørensen.

1.000 hænder poker er langt fra nok til at afgøre, hvem der er bedst. Det ville tage måneder for et menneske, at kunne spille nok hænder til, at man med statistisk sikkerhed kan sige, hvem der er bedst.

"Og de bedste pokerspillere har altså en ret høj timeløn," siger Troels Bjerre Sørensen.

Spilteoretikere tager Nobelpriser

De direkte kommercielle muligheder i ph.d-forskerens pokerprogram er ikke store. På internettets mange pokerspillesites er pokerrobotter for eksempel uønsket.

Bliver et spilsite afsløret i at bruge robotter, forlader brugerne straks sitet. Og det gør lige så ondt for et spilsite, hvis det bliver kendt, at det tillader spillere at bruge botter til at spille for sig.

"Det er utrolig dårlig reklame for et spilsite. Spillerne vil have oplevelsen af at vinde over en menneskelig modstander, der rent faktisk kan rive sig i håret, når han taber," mener Troels Bjerre Sørensen.

Fraværet af de oplagte kommercielle muligheder betyder ikke at spilteoriforskningen er en meningsløs, akademisk disciplin. Tværtimod.

Der har været spilforskere blandt Nobelpristagerne tre gange inden for få år.

Grundlaget for Google er spil

Spilteorien anvendes bredt, og Troels Bjerre Sørensens yndlingseksempel er Google's tekstreklamer, som søgemaskinegiganten tjener langt de fleste af sine milliarder af dollars på.

Når man googler et søgeord og trykker søg, kommer der tekstreklamer frem. Bag hele processen foregår en lille auktion om prisen på reklamen, forklarer han.

"Alle, der ønsker at annoncere, har afgivet et bud på, hvor meget de vil betale, og Google's program afgør på millisekunder, hvem der skal have pladsen. Så det er spilteori, der ligger til grund for Google's forretning," siger Troels Bjerre Sørensen.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics