Kvindelige KMD-ansatte får for lidt i løn

Et samarbejde mellem KMD og Sam-Data viser, at ikke alle KMD-ansatte får lige løn for lige arbejde. Nu skal det undersøges, hvorfor nogle kvinder får lavere løn end deres mandlige kolleger.

Artikel top billede

Ikke alle ansatte i KMD får den samme løn for det samme arbejde.

Det har KMD observeret, efter at virksomheden har indgået et samarbejde med it-fagforeningen Sam-Data.

"Vi har undersøgt lønforskellene, og vi har fundet frem til fem arbejdsområder, hvor kvinderne får mellem fire og ti procent mindre i løn end mændene," siger Erik Lykke Hansen, der er fælledstillidsmand hos KMD.

Lønforskellene findes blandt database administratorer og i en række forskellige konsulentstillinger.

Men KMD oplyser, at virksomhedens kantine også er et fokusområde. Her er det ikke så meget lønnen, der tiltrækker opmærksomhed, men jobfunktionerne, der tilsyneladende er skævt fordelt mellem mænd og kvinder.

Uligeløn hører fortiden til

Erik Lykke Hansen vurderer, at det næppe drejer sig om mere end 20 til 40 kvinder, hvor der hos KMD er blevet observeret uforklarlige lønforskelle.

Men selvom det er et forholdsvis lavt antal ansatte, der er påvirket af uligheden, mener Erik Lykke Hansen, at det er en principiel sag, som er værd at kæmpe for.

"Selvom det blot var én kvinde, der fik uligeløn, så ville det være et problem for den kvinde. Det kan aldrig være rimeligt, hvis det er køn og ikke kvalifikationerne, der bestemmer lønnen. Den slags hører fortiden til," siger Erik Lykke Hansen og tilføjer, at det vil være et lige så stort problem, hvis det var mænd, der fik lavere løn end kvinderne.

Intet chok

Problemet kommer ikke som et chok for KMD, der har haft på fornemmelsen, at der kunne være uheldige lønforskelle mellem de mandlige og kvindelig ansatte.

"Vi har observeret, at kvinder ikke er så aggressive i deres lønkrav som mange mænd, derfor kan der i nogle tilfælde være en uheldig lønforskel allerede ved ansættelsen. Det er naturligvis et problem, som vi har fokus på, fordi vi gerne vil aflønne folk efter deres kvalifikationer," siger Gunnar Stein, der er HR-partnerchef hos KMD.

I den kommende tid vil KMD i et samarbejde med virksomhedens tillidsfolk forsøge at finde frem til forklaringen på de konkrete tilfælde med uligeløn.

KMD vil gå ind og sikre kvinderne ligeløn, hvis det viser sig, at lønforskellen kun kan forklares med forskelsbehandling på grund af køn.

"Løsningen kan blive, at dem, der har fået uligeløn, i fremtiden vil få en større del af vores lønpuljer. Men der bliver naturligvis ikke tale om, at det skal gå udover mændene. Vi skal blot sikre, at ingen af vores medarbejdere ligger under markedslønnen," siger Gunnar Stein.

Ligeløn kan tiltrække kvinder

Selvom it-branchen tørster efter kvindelig arbejdskraft, er uligeløn et ligeså stort problem her, som i alle andre brancher, mener formanden for Sam-Data.

"KMD's indsats er et godt eksempel på, at man tager problemet alvorlig og går ind og undersøger problemstillingen," siger Pia Brade.

Hun opfordrer desuden virksomhederne til særligt at uddanne deres ledelsesgrupper i at sikre lige løn mellem mænd og kvinder.

"En aktiv ligelønspolitik er alle tiders mulighed for at tiltrække endnu flere kvindelige medarbejdere," siger Pia Brade.

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS