Så er Internet Explorer 8 klar i en ny udgave

Hvis du næsten ikke kan sidde stille på kontorstolen af bare spænding over den kommende Internet Explorer 8, kan du nu hente en spritny beta-version af browseren.

Artikel top billede

Mens det i den seneste tid er Mozilla, der har nuppet browser-overskrifterne med verdensrekord i antal downloads i forbindelse med lanceringen af Firefox 3, har Microsoft arbejdet på at skabe sit bud på en komplet browser, Internet Explorer 8.

Nu er den nyeste version af browseren, IE8 Beta 2, netop frigivet.

Internet Explorer 8 byder på flere nyskabelser i forhold til den nuværende browser fra Microsoft.

Nye privacy-features

Blandt andet er den forsynet med filtre, der skal kunne sætte en stopper for phishing- og cross-site scripting-angreb. Phishing-filteret Smart Screen er baseret på den teknologi, der allerede benyttes i IE7.

Samtidig byder IE8 på bedre kontrol med de data, der indsamles om din webadfærd med en række nye privacy-features.

Netop den såkaldte InPrivate Browsing er et hårdt slag mod medie- og reklamebranchen.

Browserens InPrivate-funktion kan nemlig skabe kaos og skade danske analytikere og web-butikker, har flere eksperter udtalt til Computerworld.

IE er stadig den største

Internet Explorer har trods faldende markedsandele, længe været en suveræn nummer et på browser-markedet.

Ifølge tal fra Net Applications havde IE tidligere på sommeren en markedsandel på 73,8 procent, et fald fra 84,1 procent i forhold til for to år siden.

Samtidig er Firefox nu oppe på en markedsandel på omkring 20 procent.

Her kan du læse mere om de nye features i Internet Explorer 8 Beta 2.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect