Miljøsvinske it-løsninger koster Danmark halv mia.

Det offentlige har en el-regning i milliardklassen, fordi offentlige kontorer og serverrum er fyldt med miljøsvinske it-løsninger. Flere offentlige virksomheder har dog for længst fundet effektive løsninger.

Artikel top billede

Det offentlige Danmark kunne spare en halv milliard kroner, hvis der bliver investeret i mere energieffektive it-løsninger. Det har Elsparefonden regnet sig frem til med baggrund i det nuværende it-forbrug i den offentlige sektor.

Derfor presser Elsparefonden på for at få indført flere miljøvenlige og samtidigt besparende løsninger ind i de offentlige kontorer og server-rum.

"Vi har gjort og gør meget for at få el-forbruget på dagsordenen hos de offentlige indkøbere. Staten og kommunerne er jo forpligtet til at købe energi-effektive produkter, og vi regner med, at regionerne også snart bliver indbefattet af reglerne," fortæller Elsparefondens kundechef for det offentlige, Christian Jarby.

I alt sløser det offentlige for 1,7 milliarder kroner el-regningen, der indbefatter alt fra it til ventilation og belysning.

Selskabsstyrelsen sparer kassen på virtualisering

Men visse steder har man for længst taget spare-rådene til sig.

En strømregning på vej op i det mørkerøde felt og servere alle steder fik allerede i 2004 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at eksperimentere med virtuelle servere. Siden har styrelsen konstant udvidet den virtuelle serverpark.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har sparet på strømmen, driften og fået større fleksibilitet ind i dagligdagen, fordi it-afdelingen har nemmere ved at jonglere rundt med servere og ressourcer end tidligere.

Både test,- udviklings- og produktionsmiljøer så som web-løsningerne er virtualiserede.

Databaser kører på fysiske servere

"Når folk siger, at man ikke kan virtualisere sit produtionsmiljø, er det noget vås. Når en fysisk server begynder at opføre sig underligt, så flyttes de virtualle servere bare til en anden fysisk host.

Dermed er der i princippet ingen nedetid på de virtuelle servere, og vi får højnet driftssikkerheden ved at køre produktionen på virtuelle servere," siger driftschef Carsten Sørensen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og sammenligner det virtuelle miljø med en billig måde at købe sig en mainframeagtig løsning på.

Ikke alt bør virtualiseres

Styrelsen har flere applikations og front-end-servere kørende i clustre, men har valgt at lade alle databaserne med eksempelvis alle landets firmaoplysninger blive på de fysiske servere.

"Med hensyn til CPU- og RAM-ressourcer kan det slet ikke betale sig at lade databaserne køre på en virtuel server. Databaser og krævende applikationer trækker alt for meget på systemressourcerne og blokerer for andre servere. Og så får man jo intet ud af virtualiseringsteknologien," lyder det fra Carsten Sørensen.

Han råder derfor andre virksomheder til at tænke sig godt om, når de overvejer, hvordan en virtualiseringsløsning passer til virksomheden.

Blandt andre Københavns Kommune sparer også kassen på virtuelle servere.

Kommunen har skrottet 600 fysiske servere, hvorefter it-systemerne fremover udleder 75 procent mindre CO2, og kommunen sparer 1,6 millioner kroner om året.

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job