Content management-marked i stærk fremgang

ifølge en undersøgelse fra IDC, kan content management-software markedet i Asien og Stillehavsområdet nå en værdi på 1,9 milliarder kroner i 2012.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Analysehuset IDC vurderer, at content management-markedet alene i Asien og Stillehavsområdet vil vokse fra 930 millioner kroner i 2007 til 1,9 milliarder kroner i 2012.

Sådan lyder det i en ny IDC-rapport med titlen "Asia/Pacific (Excluding Japan) Content Management Software Market, 2008-2012 Forecast and 2007 Market Sizing."

Her vuderer IDC, at markedet vil have en femårig sammensat årlig vækstrate(CAGR) på 14,8 procent.

Denne vækst vil primært blive drevet af 'workflow-enabled content-management', og automatisering af papirbaserede og dokument-baserede forretningsprocesser vil få langt større fokus i organisationer, der forsøger at forbedre driftseffektiviteten.

Australien og Korea ville forblive de største bidragydere til markedets vækst med henholdsvis 32,2 procent og 23,1 procent.

De to lande forventes at bevare deres positioner i hele prognoseperioden. Der forventes også stærk vækst fra Indien og Kina med henholdsvis 22,9 procent og 18,0 pct. CAGR.

"De forskellige økonomiske faktorer, lovgivningsmæssige rammer og it-udviklingen i hvert enkelt land har bidraget til forskellige niveauer for accept og viden omkring content management-software i hele regionen," forklarer Ridhi Sawhney, Markedsanalytiker hos IDC.

Optimering af papirbaserede processer

En IDC undersøgelse fra 2008, gennemført i Australien, Indien, Korea og Kina, indikerer, at flere selskaber i både Indien og Kina har planer om at investere i content management software i løbet af 2008.

I de mere modne lande som for eksempel Australien og Korea er content management-løsninger allerede blevet hverdag.

De indiske og kinesiske virksomheder er ivrige efter at investere i content management-løsninger med henblik på at optimere og automatisere papir-baserede forretningsprocesser.

Ridhi påpeger, at mange regeringer i regionen prioriterer diverse elektroniske regerings-initiativer og sætter højere standarder og krav til opbevaring af filer og dokumenter.

Dette vil i sidste ende også påvirke markedets vækst i en positiv retning.

Flere industrier ser potientalet

Undersøgelsen indikerer, at content management-markedet udvikler sig til at blive et mere integreret end-to-end-marked, både igennem virksomhedsopkøb og interne produkt-udviklinger og forbedringer.

Strategiske relationer imellem partnere og salgskanaler har hjulpet de nuværende virksomheder til at øge deres tilstedeværelse i hele regionen.

Selvom den finansielle servicesektor og den offentlige sektor stadigvæk er de største kunder på markedet, begynder industrier som for eksempel olie & gas, fremstillingsvirksomheder, byggeindustrien og infrastruktur-tjenester at acceptere 'content management'.

Som et ekstra skub har IDC observeret at softwareleverandører er med til at øge markedets bevidsthed om content management gennem både 'road-shows' og partner/kunde konferencer.

Oversat af Jimmie Gustafsson

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job