Rutineret CIO skal banke Statens It på plads

Tankegangen bag Statens It er hentet i det private erhvervsliv. Ligesom den mand, som skal drive det store projekt igennem. Jan Cilius har flere konsolideringer i megaklassen bag sig.

Artikel top billede

"Det er nok Danmarks mest spændende it-opgave lige nu."

Sådan betegner Jan Cilius sit nye job som direktør i Statens It's fusionsorganisation.

Alene omfanget ville nok få de fleste til at trække følehornene til sig. Han skal bringe 650 medarbejdere sammen fra 15 forskellige ministerier og en række statslige institutioner.

Han skal gøre op med den modstand, som er indgroet i mange organisationer, når opgaver skal afgives.

Og samtidig skal han gøre det så godt, at han bevarer medarbejdernes interesse - for han har ikke råd til at miste kernemedarbejdere til det nye driftscenter.

I lånte lokaler hos Skat i det centrale København, hvor det første arbejde er blevet udført, fortæller Jan Cilius om opgaven.

Det er tydeligt, at han kender gamet.

Han har gennemført lignende opgaver i store internationale virksomheder som GN Store Nord og KPMG.

Han har været med til at opbygge et nyt firma i Royal Arctic Line, og han har været med til at skille Scandlines ud fra DSB.

En opgave, som blandt andet var hård på grund af bortfaldet af toldfrit salg og lukninger af færgeruterne over Storebælt.

"Jeg ved noget om it"

Jan Cilius mener, at han blandt andet fik jobbet på grund af sit kendskab til virksomhedsopbygnings-, forandrings- og HR-processer, som er en central del af fusionen, sammenholdt med et indgående kendskab til it-konsolidering.

"Og så ved jeg noget om it," siger Jan Cilius, som er gået hele vejen fra programmør til CIO, og derfor ikke er fremmed for den tekniske udfordring.

Privat forbillede

Med ansættelsen af Jan Cilius signalerer skatteminister Kristian Jensen og regeringen da også, at det ikke kun er ideen til et it-supercenter, der afspejler det private erhvervsliv.

Det skal udførelsen også.

Principielt ser Jan Cilius ikke nogen forskel på de opgaver, han tidligere har løst i private virksomheder og den forestående i Statens It.

"Det har en lidt anden karakter, men kompleksiteten er lige så stor, bare anderledes," siger han.

For eksempel forklarer Jan Cilius, at den modstand, man kan møde, når man vil gennemføre forandringer i en organisation, ikke er så forskellig i det offentlige i forhold til det private erhvervsliv.

"Sådan er det også i private virksomheder, når der er nogen, der mister noget. Mange har en stor tilknytning til deres it-systemer. Vi må bare vise, at det er bæredygtigt," lyder det konstaterende fra Jan Cilius.

Han er i hvert fald ikke i tvivl om, at han har det fornødne mandat til at omrokere it-området fundamentalt.
"Jeg føler, at der er stor opbakning. Der er selvfølgelig mange spørgsmål, og de er også relevante," siger Jan Cilius.

De svar arbejder han sammen med Statens It på at kunne besvare inden årets udgang.

Annonceindlæg tema

Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job