Sådan vælger du IM-sikkerhedsprodukt

Instant Messaging - IM - er i stigende grad blevet et nyttigt værktøj i moderne virksomheder. Data fra Forrester Research viser, at 71 procent af alle virksomheder vil investere i IM i år.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Men for mange virksomheder er sikkerheden omkring IM stadig et omdiskuteret emne.

På grund af den voldsomme stigning i brugen af IM og virksomhedernes problemer med at begrænse det til intern brug, begynder mange nu at undersøge de sikkerhedsegenskaber, der understøtter IM og andre applikationer til kommunikation i realtid.

For at vælge det bedst egnede IM-sikkerhedsprodukt bør virksomhederne følge disse fire trin:

Trin 1 og trin 2

1. Klarlæg hvilke IM-relaterede risici og trusler, der er relevante for virksomheden.

Hvis der for eksempel kun bruges IM internt i virksomheden, er truslen om SpIM - instant messaging-spam - måske ikke så relevant, men det kan arkivering eller databrud til gengæld være.

Dette trin kan hjælpe med at indsnævre virksomhedens sikkerhedskrav.

Til almindelig virksomhedsbrug bør man overveje produkter, der understøtter virus-scanning i realtid, deep content inspection og forhindring af SpIM.

2. Klarlæg om trafik-logging og indholdarkivering er vigtigt for virksomheden.

Compliance og juridiske behov driver logging og arkivering.

Kig efter produkter, der tilbyder enten native support på arkivering eller integration med storage-produkter fra tredjeparter.

Virksomheden FaceTime Communications tilbyder integration med EMC's Centera til IM-arkivering, mens Symantic-virksomheden Imlogic tilbyder sit eget arkiveringsprodukt.

En bonusegenskab ved dette produkt er arkivsøgning og -administration.

Trin 3 og trin 4

3. Klarlæg hvilken brugerpolitik, der er gældende for IM i virksomheden.

Det er ret almindeligt at have en politik, der fastlægger, at IM-kommunikation er blokeret for bestemte grupper, men tilladt for andre.

Nogle politikker dikterer for eksempel, om offentlig IM og filoverførsel er tilladt, og om eksterne parter må bruge virksomhedens IM.

Disse politikker giver svaret på, om der er behov for inline-filtrering eller passiv overvågning.

4. Fastlæg kontrol-niveauet.

Eksempler på den slags kontroller er filtrering baseret på bruger-id, IP-adresse, type fil-vedhæftning og embedded URLs.

En af FaceTimes kunder er en virksomhed med 180.000 brugere, hvoraf 12.000 er 'regulerede medarbejdere'.

Det er utrolig vigtigt for virksomheden at have mulighed for at overvåge og arkivere det regulerede personales kommunikation og samtidig bruge en lidt lettere tilgang med andre medarbejdere.

Det ville være alt for dyrt at gøre det på andre måder.

Til fin-filtrering bør man overveje produkter, der tilbyder tydelig definition af politikker og konfiguration og integration med andre brugerregistre.

Instant messaging giver store muligheder for virksomhedskommunikation i realtid, der forbinder medarbejdere der arbejder forskellige steder.

Efterhånden som IM bliver mere og mere kritisk for virksomhedernes daglige drift og i stigende grad konvergerer med andre kommunikations-platforme, bør virksomhederne gøre det til en integreret del af deres sikkerhedsstruktur.

Oversat af Mille Bindslev

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S