Verdens største søgemaskine fylder 10 år

Danskernes foretrukne it-selskab fylder 10 år, efter to nørder i 1990'erne forvandlede søge-algoritmer til en guldrandet succes.

Artikel top billede

I denne uge kan verdens største søgemaskine-selskab, Google, fejre sin 10 års fødselsdag.

Faktisk er det 12 år siden, at de to lidt kiksede studerende ved Stanford-universitetet, Lawrence Page og Sergey Mikhailovich Brin, påbegyndte arbejdet med at forvandle en søgealgoritme til et verdensomspændende imperium med interesser indenfor en lang række internet-relaterede erhvervsområder.

Men først to år efter det indledende arbejde med søgemaskinen stiftede de to studiekammerater det selskab, som de fleste danskere benytter hver dag for at finde rundt på milliardvis af hjemmesider på internettet.

Fra garage til guldmine

Google begyndteunder ringe vilkår i en garage i Californien, men fik på ganske få år skabt det måske stærkeste brand i it-verdenen lige nu - helt uden at reklamere for selskabets tjenester i andre medier.

Budskabet om søgemaskinen gik ganske enkelt fra mund til mund og rejste sig i stort og stærkt i støvet fra dotcom-boblens bristen.

Google-søgemaskinen er sammen med Tim Bernes-Lees udvikling af World Wide Web og opfindelsen af browseren årsagen til at internettet har fået sit mainstream-gennembrud, hvis man spørger professor Niels Ole Finnemann, der leder Center for Internetforskning ved Aarhus Universitet.

"Der har været andre søgemaskiner, men de kunne slet ikke navigere rundt i informations-havet på nettet så godt som Google. For rigtig mange mennesker ville det stadig være en katastrofe, hvis Google forsvandt," siger Niels Ole Finnemann.

Kombinationen af brugernes loyalitet og forretningsmæssig snilde har gjort Google til big business.

Selskabet omsatte i 2007 for 83 milliarder kroner på dets reklametjenester og annoncer, hvilket gør Google til en af de helt tunge it-sværvægtere.

Altafgørende for danske virksomheder

For danske virksomheder er det altafgørende at ligge højt i Google-søgninger, fordi søgemaskine-selskabet sidder solidt på de danske søgninger.

Klager over Google

Men sådan behøver det ikke at være i al fremtid, hvis man spørger en ekspert i e-handel og forretninger i web 2.0-verdenen.

"Den dag konkurrenterne har bedre søgemaskiner, så er internet-brugerne så illoyale, at vi vælger de bedste produkter," lyder det fra Professor Jan Damsgaard, der leder af centret for anvendt it ved Copenhagen Business School.

Han peger dog på, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen søgemaskiner, der når lederstjernen fra Silicon Valley til sokkeholderne.

Det skyldes, at Google er så magtfuld på nettet i kraft af sin popularitet - og har skruet sin egen forretningsmodel helt rigtigt sammen fra begyndelsen.

"For Google handler det om, at selskabet har udviklet en overlegen søgemaskine og tjent mange penge på en masse annoncører, der til gengæld ikke lægger særligt mange penge hver især. Mange bække små gør som bekendt en stor å," lyder forklaringen fra Jan Damsgaard.

I modvind på nettet

I takt med Googles konsolidering af sin magtposition og firmaets udbredelse over nye forretningsområder er kritikken af firmaet blevet mere og mere massiv, og Google er løbet ind i et par solide ørefigner.

Firmaet er blandt andet blevet kritiseret skarpt for at falde på knæ for de kinesiske myndigheder og med opkøbet af annoncevirksomheden DoubleClick var kritikken så alvorlig, at der skulle en afgørelse på EU-niveau til for at godkende købet af DoubleClick.

Striden stod om hvorvidt de to virksomheders store mængde data om brugernes adfærd på nettet kunne misbruges.

Brugere, organisationer og politikere er således blevet opmærksomme på og til dels også skræmte over, at et enkelt firma har opnået en monopollignende status over det digitale medie, hvilket kan blive et af firmaets største problemer i fremtiden.

De konkurrencerelaterede retssager og milliardbøderne som Microsoft i årevis har kæmpet med, kan således også blive hverdag for Google.

Men endnu er der ingen tegn på, at den største internet-virksomheder vakler i de mange skudsmål.

Læs meget mere om Google i den trykte udgave af Computerworld-avisen fredag 5. september

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S