Oracle-forum i knæ efter katastrofal opdatering

Oracles vigtige it-forum, der er forretningskritisk for blandt andre Oracle selv, humper afsted efter en katastrofal opdatering. Oppetiden har været helt nede på syv procent.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Oracles tekniske forum har hele sidste uge været plaget af problemer med ydelsen. Problemet har eksisteret, siden leverandøren opgraderede systemet.

Forums.oracle.com undergik sidste weekend en opgradering, der var "på meget høje tid," til platformen Jive Forums 5.5, hedder det i et blogindlæg af Justin Kestelyn, der er chefredaktør for Oracle Technology Networks.

Men nogle Oracle-brugere har tilsyneladende måttet vente meget længe på at få adgang til systemet, ligesom de har modtaget fejlmeddelelser og oplevet en generel træghed i systemet.

Situationen har fået brugere, som det lykkedes for at logge på forummerne, til at brokke sig i farvefulde vendinger.

"Jeg er ligeglad med om dette forum har spandevis af nye, funky funktioner - hvis ingen kan komme ind i forummet og/eller poste indlæg, hvad er så pointen?" skrev en blogger, der kaldte sig "ATD," i torsdags.

"Jeg vil også gerne give min forargelse til kende over det, der er foregået i adskillige dage. Jeg er skuffet over, at Oracle, af alle virksomheder, offentliggør en applikation uden grundigt at teste den, eller, hvis den blev grundigt testet, uden øjeblikkeligt at trække den tilbage, så snart det var åbenlyst, at der er problemer i produktionsmiljøet," tilføjer ATD.

Mange arbejder på at løse problemerne

Oracle har hele ugen haft adskillige hold i gang med at løse problemerne, fortællerKestelyn, og oppetiden var onsdag kommet op på 80 procent sammenlignet med kun syv procent mandag.

"Oppetiden er selvfølgelig stadig ikke, hvad den bør være. Forums.oracle.com er forretningskritisk for virkelig mange (heriblandt for Oracle selv), og jeg er glad for, at det betragtes sådan," skriver Kestelyn.

"Vi tog en bevidst beslutning tidligt i denne proces om at hænge i med opgraderingen, og om at kæmpe os igennem problemerne i stedet for at løbe fra dem," tilføjer han. Uanset vil jeg dog undskylde for den nedetid, I har lidt under hidtil."

Det er dog muligt, at virksomheden vil ændre denne holdning i forhold til platform, ifølge Kestelyn.

"Stabilitet er vores topprioritet - en langt højere prioritet end funktioner. Hvis vi bliver nødt til at afgive det sidste for det første, så gør vi det."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen