Nokia indleder udrulning af gratis musik-tjeneste

Køb en Nokia-telefon og download musik vildt og uhæmmet i et år uden at betale en krone for det. Nokia lancerer 'Comes with music'-konceptet med iTunes som hovedmålet.

Artikel top billede

Verdens største mobilselskab, finske Nokia, går i næste måned gang med at udrulle musik-tjenesten "Comes with music" i Storbritannien, der bliver det første land i rækken, hvor kunderne får adgang til ubegrænset musikdownload, når de køber en Nokia-telefon.

Til næste år vil udrulningen fortsætte i resten af Europa samt i Asien, hvor tjenesten vil blive lanceret i Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Spanien samt Australien og Singapore.

Nokias musikchef, Tommi Mustonen, har tidligere i interview med Computerworld fortalt om 'Comes with music'-konceptet.

Det bygger på, at der i købet af en Nokia-telefon er inkluderet fri download af musik i 12 måneder.

"Musik-filerne kan man beholde for altid. Og man kan downloade dem igen, hvis man mister sin telefon," sagde Tommi Mustonen dengang til Computerworld.

Lanceringen i Storbritannien kommer lige op til det normalt meget lukrative jule-salg. Nokia vil endnu ikke oplyse, hvad de pågældende telefoner kommer til at koste. Tidligere undersøgelser har dog vist, at forbrugerne er villige til at betale mellem cirka 1.100 og 3.500 kroner for en avanceret mobiltelefon, hvor musiktjenesten er indbygget.

'Comes with music' markerer på mange måder et markant kursskifte fra Nokias side. Selskabet vil nemlig ikke længere fokusere på at være hardware-producent, men snarere på at være en service-leverandør, der tilbyder et miks af tjenester og hardware.

"Nokia vil være det selskab, der gør ting muligt for folk. Vi vil ikke længere være en hardware-producent, men heller ikke et service-selskab. Vi vil være noget midt i mellem," har Nokia-chef Mark Selby tidligere sagt til Computerworld.

Service som drivaksel

Nokia har derfor taget opmærksomheds-økonomien - attention economics - til sig.

Det betyder, at forbrugernes ønsker og uransagelige veje skal sætte kursen - og ikke selskabets strategiske mål. Og kunderne vil have indhold i massevis: Spil, musik, video, kort-tjenester, sociale tjenester, billeder og meget andet.

Med i denne strategi har blandt andet været Nokias opkøb af kortselskabet Navteq[/url], der leverer digitale kort til net-tjenester som Mapquest, Garmin og Magellan, og netop GPS-funktionen er helt afgørende for Nokias vækst-strategier - ikke mindst i de billige telefoner og altså ikke alene i de dyre og avancerede smartphones.

Det regnes for givet, at 'Comes with music' ikke mindst sigter efter at udfordre Apples voldsomt populære iTunes, der i dag dominerer salget af digital musik.

Apples anvender imidlertid fortsat en mere klassisk model, hvor kunderne betaler per album eller per nummer.

Ifølge Financial Times overvejer Apple imidlertid at indføre en ad libitum-version, hvor man kan downloade på livet løs for en samlet abonnementspris.

Nokia har indtil videre indgået aftaler med tre af de største musikselskaber, nemlig Universal, Sony BMG og Warner.

Det finske selskab håber, at det vil nå at få en aftale plads med EMI, inden lanceringen i Storbritannien.

Herhjemme ligner TDC's Play-koncept meget Nokias 'Comes with music,' men Play-chef Søren Tvilsted har tidligere afvist, at 'Comes with music' skulle kunne true Play.

Indtil videre er der dog også lange udsigter til, at 'Comes with music' kommer på det lille danske marked. Umiddelbart har Nokia nemlig ingen planer om at lancere 'Comes with music' herhjemme til næste år.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS