It-firma investerer millioner i eget universitet

Business intelligence-virksomheden Affecto investerer millioner i sit eget universitet. Ifølge IT Branchen udgør uddannelse af medarbejderne en betydelig udgiftpost i danske it-virksomheder.

Artikel top billede

De næsten 60 ansatte i den danske afdeling af den finske business intelligence-leverandør Affecto skal begynde på universitetet.

Det er ikke et hvilket som helst universitet, men virksomhedens helt eget - Affecto University.

Problemer med at rekruttere det nødvendige antal medarbejdere betyder nemlig, at Affecto i de næste to år investerer 10 millioner kroner i det helt nye universitetsprogram, der kommer til at omfatte alle virksomhedens 1.100 medarbejdere i Norden og Baltikum.

Dansk idemager

En af idemagerne bag Affecto University er danske René Lykkeskov.

Han fortæller, at den massive uddannelsesindsats er nødvendig, fordi virksomheden har et stort rekrutteringsbehov.

"I øjeblikket har vi flere opgaver hos vores kunder, end vi kan levere konsulenter til. Vi har længe investeret i rekruttering, men vores hidtidige indsats har ikke tiltrukket det nødvendige antal medarbejdere," siger René Lykkeskov, direktør for Affectos konsulentforretning i Danmark.

Affecto har flere mål med uddannelsesprogrammet.

Virksomheden vil opgradere kompetencerne i business intelligence-området hos de medarbejdere, der kommer nyudklækkede fra de videregående uddannelser, omskole medarbejdere der kommer fra andre dele af it-branchen og forsøge at fastholde nuværende medarbejdere ved at tilbyde dem kompetenceudvikling.

Store udgifter i hele branchen

Det er ikke kun Affecto, der kaster store beløb efter uddannelse af medarbejderne.

Efteruddannelse er en betydelig udgiftspost i de danske it-virksomheder, fortæller Jane Eis Larsen, direktør i interesseorganisation IT Branchen.

"Der bliver investeret markant i opkvalificering af medarbejdere overalt i branchen. Når virksomhederne selv løfter så stor en del af uddannelsesopgaven, er det udtryk for, at det er et vigtigt konkurrenceparametre," siger Jane Eis Larsen.

Hun fortæller, at IT Branchen selv har udarbejdet undersøgelser, der viser, at det især er i krydsfeltet mellem teknologi og forretning, at mange med uddannelser fra de traditionelle universiteter har huller i deres kompetencer.

"Branchen bruger mange penge på opkvalifciering, derfor vil vi naturligvis gerne have, at de danske it-uddannelser bliver bedre til at uddanne folk med høje kompetencer inden for både teknologi og forretning," siger Jane Eis Larsen.

Undervisningen på Affecto University kommer til at foregå gennem e-learning, selvstudier og som traditionel klasseundervisning i arbejdstiden.

Længden af uddannelsesforløbene variere fra 14 til 36 måneder.

I den periode vil de studerende deltage i projektarbejde hos kunder i tæt samarbejde med erfarne konsulenter og modtage undervisning i alt fra ledelse til hardcore business intelligence-teknologi.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen