Hemmelighedskræmmeri præger dansk iPhone-salg

Intet slipper ud om aftalen mellem Apple og Telia om salg af iPhone i Danmark. TDC og Sonofon er interesserede i at sælge telefonen, men hverken aftale eller dato ligger fast.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

I dag er det kun i Telia-butikkerne, at de danske mobilkunder har adgang til Apples meget omtalte iPhone.

Sådan har det været siden den danske lancering i juli. Men selvom der ikke har været nyt om andre forhandlere, er nok kun et spørgsmål om tid, før Telia får iPhone-konkurrenter.

"Jeg tror, at eksklusiviteten forsvinder på sigt, fordi Apple bliver nødt distribuere bredt for at fastholde volumen. Apple rider lige nu på en nyhedsbølge, hvor telefonen stadig er ny og hot, men der kommer andre produkter på markedet, og så bliver den alt andet end ny," vurderer teleanalytiker John Strand fra Strand Consult.

Hos Telia, som har indgået aftalen med Apple, er alt stadig præget af hemmelighedskræmmeri. Ikke et ord er sluppet ud om aftalen. Heller ikke til pressechefen, lyder det.

"Faktisk er det så nemt, at jeg ikke kan se aftalen - og jeg må heller ikke. Derfor ved jeg ikke, hvad eksklusivaftalen går ud på, hvis ellers der er en," siger Telia-pressechef Rune Fick Hansen.

Andre udbydere står klar

Mens Telia allerede sælger telefonen i selskabets forretninger, må konkurrenterne TDC og Sonofon se til fra sidelinjen. Begge mobiludbydere står klar i kulissen, hvis muligheden byder sig.

"TDC er stadigvæk interesseret i iPhone, men der er ikke nogen aktuelle planer eller forhandlinger med Apple," siger pressemedarbejder Per M. E. Christiansen fra TDC.

Sonofon oplyser over for Computerworld, at de stadig finder telefonen interessant, men virksomheden ønsker ikke at komme med en dato. Dog understreger virksomheden, at det er et spørgsmål om tid, inden telefonen også er i deres portefølje.

Salgstal er hemmelige

Ifølge Telias svenske afdeling var iPhone i august den mest solgte telefon i firmaets svenske forretninger, skriver di.se. Men salgstallene fra de danske Telia-forhandlere er hemmelige. Også selvom mobilselskabet ligger inde med tallene.

"Dem må vi ikke oplyse. Apple vil hellere have, at de kun oplyser det samlede tal for hele verden," siger Rune Fick Hansen.

Flere gange har Telia oplyst, at mobiltelefonerne var udsolgt i butikkerne. Virksomheden afviser, at der bliver købt ind i mindre antal for at fastholde en eksklusivitet omkring produktet.

"Nej, det ville nok ikke være rigtigt fornuftigt. Det ville skabe en masse larm i vores kundeservice og butikker," fortæller Rune Fick Hansen.

Apples forretningsmodel skræmmer

Lanceringen af telefonen skiller sig ud fra tidligere tilfælde. Denne gang har mobilproducenten krav om, hvem der har lov til at bruge telefonen. På den måde sikrer Apple en vis kontrol med produktet.

"Apple vil gerne gøre det til et eksklusivt produkt, og for det andet sælger Apple telefonen til operatøren med en forretningsmodel, hvor operatøren betaler en procentdel tilbage til Apple i forhold til kundens omsætning. Den kan derfor ikke bare smides igennem en almindelig grossist, som man plejer," siger teleanalytiker John Strand.

Netop den model kan også skræmme interesserede væk. Mobilfirmaet BiBoB, der lejer sig ind på de andre operatørers netværk, ser ikke den nuværende forretningsmodel mellem Apple og teleudbyder som interessant.

"I og med Apple går ind og tager en del af netværksindtægterne, så er det typisk netværksoperatørerne, der er deres fokusgruppe og ikke virksomheder som os," siger administrerende direktør Frank Rasmussen fra mobilselskabet BiBoB.

Han tilføjer, at firmaet ikke har haft nogen dialog med Apple.

Annonceindlæg fra Trustworks

Tillid i en Zero-Trust verden

Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job