Sådan hiver it-chefen en kanin op af hatten

It-Akademiet: Innovation strømmer sjældent ud under it-afdelingens døre. To eksperter forklarer, hvordan du sætter innovationsledelse i førersædet.

Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær

Teknologisk kan vi i dag mestre langt det meste. Derfor bør vi ændre vores fokus og ikke ukritisk fascineres og begejstres af al det fantastiske, it kan.

Det mener salgschef i NNIT, Lars Andersen og direktør og partner i Copenhagen Living Lab, Thomas Hammer-Jakobsen, der begge underviser i innovationsledelse på IT-Universitetets masteruddannelse i 'IT og Ledelse'.

I stedet bør vi interessere os for spørgsmålet: Hvad bør vi vælge at gøre med it?

"Og det spørgsmål kan it-chefen have svært ved at give svar på alene," siger Lars Andersen.

Han forklarer, at det nemlig er i forretningen - uanset om den er offentlig eller privat - at vi skal søge svaret.

"Men også her vil det sjældent være nok alene at søge svaret på direktionsgangen. Skaber vi ikke en bredere involvering af medarbejdere og kunder i vores søgen efter de nye muligheder, er der en risiko for, at vi genopfinder det, vi kender, blot i ny indpakning," siger Lars Andersen.

Altså skal den rette gruppe med mangfoldige kompetencer sættes sammen.

Langt inde i back-end-hulerne

Inde i organisationerne - specielt langt inde i it back-end-hulerne - kan der være vanskeligt at finde ud af, hvordan det nu lige er, at man skal søge efter nye muligheder, uddyber Thomas Hammer-Jakobsen

"Hvordan gør man? Er det kreativiteten og personlig udvikling, der bør satses på? Er det tværorganisatoriske grupper?" spørger han.

Thomas Hammer-Jakobsen forklarer, at igennem de sidste år er mængen af innovationsværktøjer og innovationsbegreber vokset voldsomt - og mange af dem har helt sikkert noget at byde på.

"Men inden de kreative armbevægelser bliver for store, gælder det om at erhverve sig et nyt og opdateret billede af kundernes eller borgernes virkelighed."

"Hvad er det egentlig, der er vigtigt for dem? Holder det billede, som oprindeligt banede vejen for vores nuværende succes? Eller er de gamle sandheder kommet til at stå i vejen for den nødvendige forretningsmæssige fornyelse?" spørger han.

It-afdelingen skal være med

Behøver it-afdelingen overhovedet komme med ideer og input? Er det ikke bare drift, kunne man spørge.

Nej, lyder svaret fra de to eksperter, der peger på to attraktive grunde til, at virksomheden bør involvere it-afdelingen på et tidligt - og fast - tidspunkt i innovationsprocessen.

"Den oplagte er selvfølgelig at udnytte de tekniske kompetencer som sparringspartner og idégenerering," siger Lars Andersen.

Imens kommer Thomas Hammer-Jakobsen med den anden grund.

"Derudover skal de tekniske kompetencer ikke bare udnyttes til at generere ideer og input, men også til at omsætte ideerne til innovationer, som virker i praksis - altså for at holde innovationsprocessen på det spor, som rent faktisk skaber værdiforøgelse," siger han.

Fire gode råd om it-innovationsledelse

1. Idéfasen er generelt alt for dominerende - det er et helt forkert fokus, for det er reelt ingen sag at komme på nye ideer. Det svære er i langt de fleste tilfælde det, der kommer før: At give idégenerering en relevant retning, og det, der kommer efter: at modne dem og omsætte dem til værdi for kunder og virksomheden.

2. Implementer og anvend en systematisk innovationsmodel som for eksempel NABC (Need, Approach, Benefit, Competion).

3. Gør innovation til en målbar del af virksomhedens performance management system

4. Etabler en governancemodel for virksomhedens innovationsproces, så beslutningskompetencer, kommunikation og alignment med forretningsstrategi er på plads.

Kilde: Thomas Hammer-Jakobsen, ekstern lektor på ITU samt direktør og partner i Copenhagen Living Lab, og Lars Andersen, ekstern lektor på ITU og salgschef i NNIT, begge underviser på Business IT alignment.

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Metroselskabet I/S

    Customer Success Manager

    Københavnsområdet

    Banedanmark

    Stamdatakoordinator

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S