Asger Jensby sælger Netkoncept med tab

JMI Invest ejet af blandt andet Asger Jensby erkender, at købet af forhandleren Netkoncept var en fejl og er klar til at sælge med et stort tab.

Artikel top billede

Overtagelsen af den kriseramte it-forhandler Netkoncept i 2006 har på flere måder vist sig at være en dårlig forretning for køberen JMI Invest.

Nu er selskabet sat til salg, og sælgeren JMI Invest erkender, at det bliver med et stort tab.

"Jeg må erkende, at jeg ikke har formået at få en ordentlig forretning ud af de mange gode medarbejdere i Netkoncept-forretningerne, og dermed siger jeg også, at jeg ikke er den rette ejer," siger Asger Jensby til Børsen.

Mellem to stole

Analytiker fra IDC Anders Elbak mener, at Netkoncept måske har fejlet, fordi virksomheden på en måde sidder mellem to stole:

"Mig bekendt er der heller ikke nogen lignende leverandører, det går særlig godt for. Netkoncept ligger lidt mellem den rene kabeludrulning og så it-markedet og den egentlige systemintegration, hvor det ikke er nok kun at kunne levere selve kommunikationsløsningen," siger Anders Elbak.

Sagsøgte kurator

To år efter købet var Asger Jensby, en af ejerne af JMI Invest, så utilfreds med købet af Netkoncept, at han sagsøgte kurator og nedskrev gælden fra opkøbet med 17 millioner, så han reelt kun havde en halv million for aktiverne.

Striden om købssummen opstod efter at Netkoncept havde et forfærdeligt år med et underskud på 126 millioner kroner, der betød, at egenkapitalen forsvandt som dug for solen.

Siden opkøbet i 2006 har JMI Invest skudt i alt 160 millioner kroner ind i Netkoncept.

Problemerne med Netkoncept og uenighederne om købsprisen har fået ejerne af JMI Invest til at flytte Netkoncept ud af JMI-regi til et separat selskab, hvor det hverken belaster JMI's regnskab eller gode ry.

Adskillige krumspring

JMI har ellers foretaget adskillige krumspring for at få Netkoncept på ret køl.

I lighed med andre JMI porteføljeselskaber blev administrative opgaver i Netkoncept som bogholderi, lønningsregnskab, HR og så videre overladt til JMI services.

Dernæst blev salgsafdelingen omstruktureret, hvilket kostede 15 sælgere jobbet, mens 10 ubesatte sælgerstillinger forblev ubesatte.

Herudover blev der i efteråret 2006 fyret, 10 og fem forlod selv firmaet. Daværende Netkoncept-direktør Jesper Weng forklarede dengang den manøvre således:

"Når fortjenesten er meget lille på produkterne, og kunderne ser mest på pris og leveringstid, så går det ikke at have udfarende sælgere, der besøger kunderne i bil, som vi hidtil har gjort det hos Netkoncept. Omkostningerne er markant lavere for sælgere, der sidder hjemme og bruger telefonen."

Overtog telefonsælgere

Telefonsælgerne havde Netkoncept fået, da selskabet i begyndelsen af 2007 overtog DataCompagniet

Uanset krumspringene har Netkoncept ikke formået at få drev i forretningen, og nu skal skårene klinkes - og sælges. Spørgsmålet er, hvor nemt eller svært det bliver at finde en interesseret køber. Analysehuset IDC er ikke optimistisk:

"Efter min vurdering bliver der ikke den store rift om Netkoncept," siger eksempelvis Anders Elbak.

Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job