Artikel top billede

(Foto: DI)

TDC-historien: Fra Dyremoses til Alders spareplaner

Med fem kapitalfonde i ryggen overtog NTC størstedelen af TDC-aktierne i 2006. Siden er det blevet til flere sparerunder. Her får du overblikket over de dramatiske TDC-begivenheder.

"Det har været en lang proces, og jeg glæder mig især på medarbejdernes vegne over, at det nu står klart, at vi som ventet får en ny kontrollerende aktionær."

Med de ord bød TDC's daværende administrerende direktør og koncernchef Henning Dyremose de fem kapitalfonde velkomne som TDC's nye ejere i januar 2006.

Den tidligere direktørs citat står i stærk kontrast til medarbejdernes reaktion efter gårsdagens sparerunde. Denne gang kostede sparekniven 400 ansatte jobbet.

"Bægeret er ved at flyde over, folk kan snart ikke kapere mere. De bedste siger farvel og tak i stedet for at blive fyret," fortæller afdelingsformand Leif Hartmann fra Dansk Metal Tele Øst.

Han er en af de medarbejdere, der har været igennem mange af fyringsrunderne i virksomheden. For ham at se oplever TDC en afvikling i stedet for en udvikling.

Kapitalfonde vil afnotere TDC

Det seneste TDC-eventyr tager sin begyndelse i 2005, hvor den danske telegigant meddeler, at fem kapitalfonde byder på virksomheden. Igennem selskabet Nordic Telephone Company (NTC) afgiver de et købstilbud på virksomheden.

Henning Dyremose, der fik tilnavnet Fyremose på grund af de mange sparerunder, så det som et helt rigtigt skridt for virksomheden.

"Vi glæder os til sammen med NTC at videreudvikle TDC til gavn for kunderne, medarbejderne og det danske samfund," sagde Henning Dyremose dengang.

NTC har med købet af TDC planer om at afnotere selskabet fra Fondsbørsen, hvorefter de vil slanke og trimme virksomheden til en profitabel børsintroduktion. Der er bare et problem.

NTC bliver kun kontrollerende aktionær i TDC. Selskabet overtager 88,2 procent af aktierne, men de sidste aktier er ikke til salg. ATP og en flok mindre aktionærer nægter at sælge.

På en generalforsamling i 2006 tvangsindløser NTC ellers de resterende aktier, men et år senere erklærer Østre Landsret tvangsindløsningen for ugyldig. Dermed må NTC opgive at afnotere TDC fra Fondsbørsen.

NTC undlader at anke afgørelsen, og i stedet fokuserer selskabet på at trimme virksomheden. Jens Alder får titlen som ny administrerende direktør og koncernchef, og opgaven er blandt andet at finde steder i organisationen, hvor medarbejdere kan skæres fra. Dyremose overtager posten som bestyrelsesformand.

Fem til syv procent færre medarbejdere årligt

Jens Alder meddeler i marts 2007, at det er nødvendigt at skære i medarbejderstaben med fem til syv procent om året over flere år.

I maj 2007 kommer de første ofre for spareplanen. 465 stillinger i TDC Totalløsninger bliver nedlagt.

To måneder senere sælger TDC 224 ejendomme for 4,1 milliarder kroner, mens teleselskabet derefter lejer sig ind i ejendommene på en såkaldt 'sale and lease back'-ordning. Pensionsselskaberne ATP og PFA er køberne. TDC's slankeprogram sætter for alvor ind.

I begyndelsen af dette år kommer det frem, at bestyrelsesformand Henning Dyremose trækker sig fra posten. Den tidligere næstformand Vagn Sørensen overtager rollen som bestyrelsesformand.

Der spekuleres i, om Jens Alder er utilfreds med det stykke arbejde, Dyremose har udført inden Alder tiltrådte som koncernchef.

"Jens Alder har fortalt, at det, som Henning Dyremose har fremstillet som en strandvejvilla i virkeligheden er en rotterede, og at it-systemerne var det rene spaghetti. Han har fået offentlig spank af sin egen direktør," udtaler teleanalytiker John Strand den 17. januar i år til Computerworld.

Imens fortsætter fyringerne blandt de TDC-ansatte. Den 16. april får 100 medarbejdere fyresedlen i TDC.

Afdelingerne, som varetager budgetter, regnskaber og prissætning, skal reduceres fra 400 til 300 ansatte.

Alle Dyremose-direktører er væk

Det er på alle niveauer, at TDC-ansatte får besked på at forlade virksomheden. Den 13. august forlader den sidste direktør fra Dyremose-tiden virksomheden. Sidste mand fra den tid er Mads Middelboe, som fortsætter hos Mobil Norden. Over for Computerworld afviser den afgående direktør, at der er noget dramatisk ved hans afgang.

"Det er min helt private beslutning. Nu har jeg været med så længe og leveret så gode resultater, at tiden var inde til at prøve kræfter med noget andet," sagde han om skiftet.

I går var det så igen tid til en fyringsrunde. Det kom dog ikke bag på særligt mange, for Jens Alder lagde allerede op til fyringerne ved præsentationen af halvårsregnskabet i juli.

"Det er tilfredsstillende, at vores indtjening udvikler sig positivt, men presset på omsætningen gør, at vi skal arbejde endnu hårdere for at finde de nødvendige omkostningsreduktioner for at kunne indfri vores mål," sagde koncernchefen dengang.

Resultatet blev, at TDC i går fyrede 400 medarbejdere - primært inden for fastnet- og erhvervsdelen.

I tiden med NTC som ejere har TDC fremlagt to årsregnskaber, og resultatet før skat var i 2007 6,1 milliarder kroner mod 3,9 milliarder kroner året før.

Mens bundlinjen blev forbedret, gik det værre med omsætningen. I de to regnskabsår under NTC-ejerskabet har TDC vist tilbagegang i omsætningen. I 2007 omsatte virksomheden for 39,3 milliarder kroner mod 39,9 milliarder kroner året før. Det er et fald på 1,6 procent.

"I lyset af markedet har TDC klaret det ganske udmærket, men de har bare ikke klaret sig bedre end andre. På mange måder er det danske marked mere konkurrencepræget end det, du ser i udlandet," siger aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Bank om TDC's præstation det seneste år.

I andet kvartal 2007 havde TDC 12.927 medarbejdere i Danmark, mens tallet inden gårsdagens fyringsrunde lå på 11.610.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere