Værsgo - her er et lynkursus i web 2.0

Kun få har erfaring med web 2.0, så man kan lige så godt samle den selv.

Artikel top billede

Fra flere af hinanden uafhængige kilder forlyder det, at en del offentlige institutioner, kommuner og den slags leder efter nye medarbejdere, der har erfaring med web 2.0 - det der med at inddrage brugerne.

De skal nok lede længe, for der er ikke mange erfaringer at trække på. De fleste organisationer må nok kaste sig ud i det uden at have den store kompetence. Det kan man dog også, og her er et lynkursus:

0 - Først lytte, siden tale: Debatten er allerede i gang. Det er ikke noget, en kommune, organisation eller virksomhed starter. Den foregår på blogs, Facebook og andre steder. Første opgave er at finde de steder og følge debatten. Lær debattørene, emnerne og tonen at kende, og find ud af, hvilken rolle organisationen kan spille i den debat, der allerede foregår.

1 - Man skal kravle, før man kan gå: Tag et lille skridt ad gangen. Lad være at åbne et stort, forkromet debatforum med snesevis af emner og et utal af blogs.

Begynd hellere med at kommentere den debat, der allerede foregår. Bliv medlem af de relevante grupper på Facebook og skriv kommentarer i blogs. Når man er en del af de eksisterende netsamfund, er det meget nemmere at etablere sit eget - hvis det overhovedet er nødvendigt.

2 - Det kommer ikke af sig selv: Det er ikke nok at tilbyde borgerne de tekniske muligheder for at indgå i en debat eller kommentere. Man skal selv sparke debatten i gang og deltage aktivt.

Man skal tage nye emner op og ikke vente på, at andre gør det. Og man skal ikke være bange for at diskutere kontroversielle sager, for det kommer man uden tvivl til.

3 - Det er en samtale: Der kommer ikke meget debat ud af færdige meninger. Hvis man skal lægge op til debat, skal man hellere have halvfærdige meninger.

Det er ikke nok, at borgerne allernådigst kan give deres besyv med på et alenlangt, veldisponeret og formfuldendt dokument. Så er det nemlig helt tydeligt, at skribenten har nået sine konklusioner, og at det ikke er umagen værd at indlede en debat.

4 - Indflydelsen skal være reel: Hvis man beder om borgernes meninger, skal man også lytte og tage deres svar alvorligt. Man skal for eksempel ikke spørge om noget, der allerede er besluttet, og når beslutningen bliver taget, skal man være klar til at diskutere og begrunde den - især hvis den går imod den udbredte opfattelse i netsamfundet.

5 - Det tager tid: Et netsamfund passer ikke sig selv. Man skal afsætte tid i det daglige arbejde - og mere end man tror. Også derfor skal man begynde småt, så arbejdsbyrden hele tiden er overkommelig.

6 - Det tager lang tid: Man opbygger ikke et netsamfund på en uge. De fleste mennesker tøver længe, før de kaster sig ud i den slags. I begyndelsen vil der med stor sandsynlighed ingenting ske, eller man vil tiltrække de kværulanter og landsbytosser, som med stort held har ødelagt debatten på flere mediers debatfora.

Det skal man dog ikke fortvivle eller gå i panik over. Man skal bare være indstillet på, at det tager tid, og at man skal forsøge sig frem, inden man finder den rette form.

Nå, hvad venter I på. I kan alligevel ikke få medarbejdere med erfaring i web 2.0, for de findes stort set ikke, så det er bare om at komme i gang.

Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Erfaren VMware systemadministrator til kritisk serverinfrastruktur

Københavnsområdet

Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

Forretningsudvikler til procesoptimering

Midtjylland

Statens IT

AI-udviklere til Statens It

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S