Der kommer flere angreb mod virtualisering

Hackere fokuserer mere og mere på virtualiserings-miljøet.

Computerworld News Service: VMwares nylige bølge af sikkerhedsopdateringer til virksomhedens virtualiseringsprodukter vil sandsynligvis blot være den første af mange, i det hackere i stigende grad fokuserer på virtualiseringsmiljøer.

Dette er ifølge sikkerhedsfirmaet Fortify Software, som opfordrer til forsigtighed hos virksomheder, der overvejer at begynde at bruge virtualiseringsteknologi.

I sidste uge udsendte markedslederen på virtualiseringsmarkedet, VMware, en advarsel om mindst 16 sårbarheder i produkterne VMware ACE, VMware Server, VMware ESX, VMware Workstation og VMware Player.

Advarslen inkluderede links til et antal sikkerhedsopdateringer.

Den amerikanske afdeling af Computer Emergency Readiness Team (US-CERT) meldte om, at disse sårbarheder kunne lade hackere køre en hvilken som helst kode, forårsage denial-of-service-tilstande, få adgang til systemet med høje privilegier og stjæle følsomme oplysninger.

"Med det drastiske fald i priserne på processorer i løbet af de sidste 12 måneder og den forstærkende effekt af kreditkrisen gennemgår mange virksomheder deres it-udgifter og konkluderer at virtuelle servere er en vældig omkostningseffektiv og forretningsmæssigt fornuftig vej at gå," siger Rob Rachwald, marketingsdirektør hos Fortify.

"Den typiske store virksomhed vil nok opleve, at VMware giver adgang til måske 16 virtuelle servere i forhold til at selskabet måske kun har 12 fysiske servere. Dette er virkelig en prisbesparer og lader herudover også virksomheder købe mere innovative softwarelicenser," tilføjer han.

Ifølge Rachwald er dette årsagen til, at så mange virksomheder og organisationer i enterprise-klassen bevæger sig mod mere servervirtualisering.

Men han advarer om, at problemerne opstår, fordi mange konventionelle it-sikkerhedsapplikationer ikke fuldt ud beskytter virtualiseringsmiljøer.

"Her er sikkerhed en helt anden boldgade, og det er derfor, vi opfordrer enhver, der overvejer at migrere til et virtuelt serversystem med alle dets fordele at revidere deres it-sikkerhedssystemer," siger Rachwald.

Dette er også en af grundene til, at vi forventer at sikkerhedsopdateringer til virtuelle servere vil blive mere udbredte i tiden fremover," forklarer han.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonceindlæg tema

Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS