Flere lande advarer nu mod Google Chrome


Publiceret d. 10. september 2008 kl. 09.01 | Antal kommentarer (7)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Google Chrome 2.jpg ikon
Læs alle Computerworlds artikler om Google Chrome her.

I løbet af denne uge er der kommet en række danske advarsler om sikkerhedsproblemer med Googles nye browser, der hedder Chrome.

Nu har også tyske og hollandske sikkerhedsmyndigheder råbt vagt i gevær og udstedt officielle sikkerhedsadvarsler mod Chrome.

Advarslerne gælder beta-versionen af Chrome.

Govcert.nl anbefaler eksempelvis, at beta-versionen kun installeres i et testmiljø.

"Vi fraråder brugerne at installere Google Chrome på hjemmecomputeren," skriver en repræsentant for Dutch Computer Emergency Response Team, der er den hollandske udgave af CERT-DK, i en e-mail til Computerworlds nyhedstjeneste.

Dårlig sikkerhed
I mandags blev der udstedt en direkte advarsel fra et dansk sikkerhedsfirma, fordi Chrome har en sårbarhed, som gør det muligt for en hacker at få kontrol over maskinen med brugerens rettigheder.

Flere danske sikkerhedseksperter opfordrede i går til stor forsigtighed og omtanke, hvis man anvender beta-produktet på sin maskine.

Chrome overvåger dig
Google Chrome, der blot har eksisteret i en uge, har fået meget hård kritik for både indtrængen i privatlivet og for dårlig sikkerhed.

På grund af kritikken blev Google tvunget til at ændre i brugerbetingelserne for Google Chrome.

Den oprindelige udgave af aftalen var nemlig et brud på brugerens rettigheder.

Eftersom enhver bevægelse rund på nettet blev registreret og sendt til Google, blev Chrome betegnet som et spionprogram, der agerer som en såkaldt keylogger.

Google måtte bøje sig i støvet og ændre den enorme registrering til en anonymisering, således at brugerens surfen nu ikke gemmes på Googles servere og benyttes i markedsføringssammenhæng.




Kommentarer - Debatoversigt


Chrome overvåger dig?
7 indlæg

Interessant afsnit om at Chrome overvåger brugerne.
Det eneste som google har gjort er at ændre deres EULA.

Hvor resten af afsnittet har sine fakta fra vil jeg gerne vide. Hvor er dokumnetationen for at Chrome er en keylogger som sender alt tilbage til google?
Eftersom kildekoden er åben må det jo være en snild sag at bevise. Jeg tror nemlig det er en and, så jeg ser gerne en pålidelig kilde til den påstand.

Det ville derudover være rart hvis folk gad at tage den lidt med ro. Det er beta software. Naturligvis bør man ikke installere det på en produktionsmaskine af stor vigtighed. Det siger sig selv. Det er dårligt en artikel værd.

Peter Müller skrev:
Interessant afsnit om at Chrome overvåger brugerne.
Det eneste som google har gjort er at ændre deres EULA....



Google lever af deres brugere, og ligeledes af at samle og sælge adfærdsoplysninger, der er relevante for deres kunder - det er deres opdrag og forretning. Hvorfor skulle lidt 'Krom' være andet en endnu en pind til samme ligkiste. Det er for pokker Business og ikke en nødhjælpsorganisation - hvor naivt at tro andet.


Finn Christensen skrev:
Google lever af deres brugere, og ligeledes af at samle og sælge adfærdsoplysninger, der er relevante for deres kunder - det er deres opdrag og forretning. Hvorfor skulle lidt 'Krom' være andet en endnu en pind til samme ligkiste. Det er for pokker Business og ikke en nødhjælpsorganisation - hvor naivt at tro andet.


Jeg takker meget for de formanende ord om min naivitet. Hvis du nu gider at pege på de steder i kildekoden som laver den nævnte overvågning så tror jeg dig gerne.


Peter Müller skrev:
Jeg takker meget for de formanende ord om min naivitet. Hvis du nu gider at pege på de steder i kildekoden som laver den nævnte overvågning så tror jeg dig gerne.


Pas nu på!

Bare fordi det ikke findes i kildekoden som Google offentliggør, kan det sagtens tænkes at findes i de binære pakker som Google lader folk downloade!


Bent 0. Jensen skrev:
Pas nu på!

Bare fordi det ikke findes i kildekoden som Google offentliggør, kan det sagtens tænkes at findes i de binære pakker som Google lader folk downloade!


Så må man jo bygge sin egen af den åbne kildekode. Og straks har du din garanti for at der ikke er akstra stads med. Jeg er sikker på at der allerede er folk der har gjort det og lagt ting til download. Men hvis man er så paranoid som nogle herinde tilsyneladende er, bør de nok bygge selv.

Hvor er garantien i øvrigt for at Microsoft, Apple, Mozilla og Opera ikke gemmer data om brugerne? Jeg går ikke ud fra at I alle kører hjemmebyggede pakker af den åbne kildekode som kun en enkelt af disse browserproducnter stiller til rådighed.


Peter Müller skrev:
Men hvis man er så paranoid som nogle herinde tilsyneladende er, bør de nok bygge selv.


"Paranoid"? Prøv med "opmærksom på realiteterne"!

Peter Müller skrev:
Hvor er garantien i øvrigt for at Microsoft, Apple, Mozilla og Opera ikke gemmer data om brugerne?


Kun garanti for det modsatte - Se ovenfor.


Peter Müller skrev:
Jeg takker meget for de formanende ord om min naivitet. Hvis du nu gider at pege på de steder i kildekoden som laver den nævnte overvågning så tror jeg dig gerne.


Det er ikke formanende Peter, men du er sikkert en god troende dansker - overlad troen til præsterne, det er deres område

Fra hundens egen mund..
"Google believes it's best if Chrome applies security updates not only without a description of what's changing, but also without an opportunity for users to decide whether to accept the patch."

Det sker helt automatisk uden 'flueben' til on/off.

Så helt utvetydigt smider de stumper ned i din PC, som de synes passende - uden din viden eller mulighed for valg.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | (6) | læs »

I flere områder af landet skal et nu konkursramt firma være garant for bredbånds-forbindelser.
25. maj 2012 kl. 11.40 | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | læs »





 
White papers
Browserens uendelige fleksibilitet har gjort den til mere end den foretrukne slutbrugerplatform...

En stor procentdel af forbrugerne er stadig tilbageholdende med at bruge kreditkort på...

Online-virksomhederne har meget at vinde ved at have kundernes tillid. Når kunderne er bekymrede...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.