Greenpeace roser Apple for giftfrie iPods

Apple fjerner nu hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer fra iPods. Til nytår følger resten af produktserierne. Det giver nu uhørt historisk ros fra miljø-organisationen Greenpeace.

Artikel top billede

En ny iPod-serie fra it-kæmpen Apple får nu overraskende den verdensomspændende miljøorganisation Greenpeace til at rose firmaet for at fjerne en række miljøfarlige kemikalier fra de nye produkter.

I de nye digitale spilledåser har firmaet nemlig fjernet både PVC og de såkaldte brommerede flammehæmmere, der henholdsvis kan være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

Samtidig er apparaternes lcd-skærme skiftet ud med en type, der bruger led-lys frem for kviksølvholdige pærer til baggrundsbelysning.

Det fortæller Erik Albertsen, der er kemi-kampagnemedarbejder hos Greenpeace Norden.

"Det er både miljøvenligt og en fordel rent grafisk, fordi led holder farvespektret gennem sin levetid," siger Erik Albertsen.

Historisk dårlig

Greenpeace udgiver flere gange om året et barometer over de mest miljøvenlige firmaer i elektronikindustrien.

Her har Apple historisk ligget ret dårligt på listen, hvilket gang på gang har fået Greenpeace til at iværksætte happenings og at skælde Apple hæder og ære fra.

Senest er det gået hårdt ud over den superhypede og populære iPhone, mens den nyere iPhone 3G lidt bedre ord med på vejen af miljøorganisationen.

Derfor er det ikke hver dag at der kommer flotte ord fra Greenpeace til it-firmaet bag de mest udbredte og populære musikafpillere, indrømmer Erik Albertsen.

"Vi er heller ikke vandt til sådan at gå ud og rose firmaer," siger han.

Selvom Apple nu har fjernet tre kemikalier som miljø-organisationen længe har fokuseret på, skal firmaet dog næppe hvile for længe på laurbærrene.

Erik Albertsen tør ikke garantere, at der ikke kan er noget tilbage i apparaterne, som kan udgøre et problem.

"Man kan sikkert nok grave dybt og finde noget, men de helt store syndere er faktisk ude," siger Erik Albertsen.

Holder hvad de lover

Samtidig har Apple ifølge Erik Albertsen sagt, at firmaet fra nytår vil producere alle produktserier uden PVC og brommerede flammehæmmere.

"Og i den udskiftning de foretager i øjeblikket virker det som om, de har tænkt sig at holde hvad de har lovet," siger Erik Albertsen.

Dermed ser det ud til at Apple vil gå fra karakterer nær bunden til den absolutte top på kommende barometre fra Greenpeace.

Apples skifte mod en grønnere profil ses af Greenpeace som et bevis på at det kan betale sig at gå direkte i flæsket på specifikke firmaer med kampagner og happenings som eksempelvis Green My Apple.

Samtidig roser Erik Albertsen igen it-firmaet for at have lært lektien.

Apple har nemlig ifølge Erik Albertsen en markedsposition som et såkaldt cutting-edge firma, hvis design smitter af på hele branchen.

Nu forventer han at også firmaets nye miljøprofil vil præge konkurrenterne på samme måde.

"Apple er et stærkt brand, som har produkter ude, der er voldsomt populære. Det er dejligt at se at det er de smarte der laver noget der også er godt," siger Erik Albertsen.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect