Sikkerhedseksperter: Tving ikke borgerne til pc-syn

Teknologirådet vil indføre lovpligtigt sikkerhedstjek af borgernes computere. Dumper de, skal der lukkes for adgang til tast-selv-tjenester. Men tvang er ikke vejen frem, mener sikkerhedseksperter.

Artikel top billede

Hvis du i fremtiden vil have adgang til for eksempel SKATs tast-selv-service på nettet, skal du igennem et offentligt tjek, der beviser, at du har en sikkerhedsmæssigt forsvarlig pc.

Sådan lyder budskabet i hvert fald fra Teknologirådet, der har foreslået politikerne at indføre et tvunget offentligt pc-syn.

Formålet er at tjekke borgernes pc'ere for eventuelle sikkerhedsrisici.

Så langt er lederen af det danske it-sikkerhedsberedskab DK-Cert, Shehzad Ahmad, enig.

"Jeg mener, det vil være en fordel at have en løsning, der tilbyder brugeren at få kontrolleret sin pc, men jeg tror ikke på, at sådan et tjek er noget, man skal tvinge brugerne til," siger han.

Også sikkerhedsekspert Michael Dahl fra firmaet F-secure, der tilbyder blandt andet den slags løsninger, er ikke overraskende glad for idéen, men han er tilsvarende bekymret for tvangselementet i forslaget.

"Overordnet giver det mening, men jeg tror, det bliver vanskeligt at gøre det lovpligtigt, så folk, der ikke gennemfører et tjek, ikke får adgang til nogle services. Men det er den rigtige tankegang," siger han.

Kan give falsk tryghed

Forslaget går nærmere ud på, at en online-tjeneste skal tjekke pc'erne for at se, om der for eksempel er installeret de nyeste systemopdateringer, om firewall'en er slået til, og om antivirusprogrammet kører.

Selvom Shehzad Ahmad er positiv over for den grundlæggende idé og mener, at alle har en interesse i øget sikkerhed, så frygter han, at systemet vil kunne udmønte sig i misforstået eller falsk tryghed.

Der kan være mange andre ting, der ikke er i orden og som man ikke tager højde for, mener han.

"Jeg er lidt bekymret. Tjekker man nu for alt? Kan man risikere at ende med en model, hvor man fortæller brugeren, at han har rigtig god sikkerhed, uden at vedkommende egentlig har det?" spørger han.

Læs Computerworlds tidligere omtale af forslaget.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S