Her er teknologi-verdenens allerstørste gris

Miljøorganisationen Greenpeace har udsendt sin niende guide over de elektronik-producenter, der ifølge organisationen sviner mest.

Artikel top billede

Nintendo, der blandt andet står bag den populære Wii, får bundkarakter i miljø af Greenpeace.

Greenpeace lancerer i dag den niende udgave af Guide To Greener Electronics.

Det er i denne guide, at Greenpeace hænger de største miljøsyndere i elektronik-branchen ud.

Ligesom sidst indtager den japanske konsolproducent Nintendo rollen som den største miljøsynder.

På en skala fra 1 til 10 scorer Nintendo 0,8 point. Det er en suveræn sidsteplads på listen, og det hænger blandt andet sammen med virksomhedens øgede udslip af CO2.

Nintendo ønsker at nedbringe udslippet med to procent årligt, men i 2006 steg udledningen alligevel med seks procent, bedyrer Greenpeace.

Samtidig har virksomheden heller ikke en plan for at udfase det giftige plastmateriale PVC. Greenpeace dumper derfor virksomheden.

Lige over Nintendo ligger Microsoft med en score på 2,2 point.

Greenpeace fremhæver i rapporten, at det er virksomhedens brug af giftige kemikalier, der for alvor trækker ned. Samtidig savner miljøorganisationen en tidsplan med konkrete mål for at nedbringe CO2-udledningen.

Det er dog ikke kun mangel på klimastrategier eller øget CO2-udslip, der trækker ned på listen. Politiske standpunkter i verserende sager udløser også strafpoint fra Greenpeace. Således ryger Philips fra 5,3 til 4,3, fordi virksomheden udførte lobbyarbejde ved revisionen af et EU-direktiv.

Nokia topper som mest grøn

Mens nogle virksomheder scorer bundkarakter, lykkes det for andre at få ros. Nokia topper listen suverænt med en score på syv.

Den finske virksomhed har en målsætning om, at 50 procent af energiforbruget kommer fra vedvarende energi i 2010.

"It-udstyr udleder lige så meget CO2 som den samlede flyindustri, så det er indlysende afgørende, at virksomheder som Nokia og Apple tager deres del af ansvaret for at løse verdens lige nu mest alvorlige miljøproblem, klimaforandringerne," siger miljøbiolog Henrik Pedersen fra Greenpeace.

På trods af, at ingen virksomhed scorer en højere karakter end syv, er Henrik Pedersen optimistisk efter den seneste rangliste fra miljøorganisationen.

"Der er naturligvis lang vej, før vi er i hus med klimaarbejdet i elektronik-sektoren, men man skal kravle, før man kan gå," fortæller Henrik Pedersen.

Fem af de i alt 18 virksomheder ligger over midten på Greenpeaces miljøbarometer.

Her er Greenpeace's rangliste

Ranglisten fra Greenpeace (grønneste virksomheder øverst):
1) Nokia
2) Samsung
3) Fujitsu Siemens Computers
4) Sony Ericsson
5) Sony
6) LG Electronics
7) Toshiba
8) Dell
9) HP
10) Acer
11) Panasonic
12) Philips
13) Apple
14) Lenovo
15) Motorola
16) Sharp
17) Microsoft
18) Nintendo

Kilde: Greenpeaces 9. udgave af Guide To Greener Electronics

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos