ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Det er nemlig ikke just kobberens tidsalder, der lurer lige om hjørnet.
Tværtimod er behovet for hurtigere og hurtigere bredbåndsforbindelser så markant, at DSL-teknologien snart må forlade bredbånds-tronen.
Det er i hvert fald meldingen fra en række af de branchefolk, der i dag og i morgen er samlet til konferencen Bredbåndsdagene i København.
"På et eller andet tidspunkt rammer vi DSL-muren. Nogen vil sige, at vi allerede har ramt den. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at hvis vi fremskriver trafik-udviklingen, sådan som den har været de sidste 18 år, så rammer vi muren inden for en overskuelig fremtid," siger Henrik Boye, salgsdirektør i Cisco Danmark.
Fremtiden er fiber
Cisco offentliggjorde i sidste uge en større undersøgelse, der tager udgangspunkt i de stigende krav til høje up- og download-forbindelser.
Den viste, at Danmark skal oppe sig for fortsat at være med i bredbånds-eliten.
I 2012, når der er OL i London, forventer Cisco, at der vil flyve en svimlende zettabyte (1000 exabytes) igennem det globale internet.
Det er blandt andet udbredelsen af IPTV, der driver efterspørgslen, og de mange krævende net-tjenester, der lurer om lige om hjørnet, kan branchen ikke sidde overhørig.
"Hvis vi tager fremtidens applikationer, er Japan det eneste land, der lever op til kravene. Der skal fokuseres på kabel- og fiberteknologier, for det er det, der skal til, for at vi kan understørre fremtidens tjenester," siger Ciscos Henrik Boye.
Fortsættes ...



