Firefox truer Microsofts markante browser-dominans

Browserstatistikkerne viser, at Internet Explorers markedsandel falder. I stedet er Firefox på fremmarch, og kravet om åbne standarder vil fastholde tendensen, spår professor.

Artikel top billede

"Åbenheds-bølgen vil også ramme Internet Explorer, der indeholder for mange proprietære teknologier," mener Mogens Kühn fra Copenhagen Business School.

Microsofts altdominerende position på browsermarkedet kan være på retur. I stedet er den største konkurrent til Internet Explorer, Mozillas Firefox, hastigt på vej frem.

Det er den gennemgående tendens i browser-statistikkerne, hvis man ser på udviklingen inden for de seneste par år.

Ifølge Net Applications analyser stod Internet Explorer 6 og 7 i august måned i år for godt 72 procent af det globale browser-marked, mens Firefox 2 og 3 havde omkring 19,5 procent.

I samme måned sidste år havde Internet Explorer 77,9 procent af markedet, mens Firefox stod for 14,5 procent, og i 2006 lød IE's markedsandel ifølge Net Applications statistikker på over 81 procent, mens Firefox blot stod for lidt over 12 procent.

Microsoft under pres

I perioden er nye browsere og browser-versioner kommet til, og gamle er stille og roligt ved at gå bort. Tendensen med, at Microsoft mister terræn, er dog ikke til at tage fejl af, og professor Mogens Kühn Pedersen fra CBS spår, at udviklingen fortsætter.

En del af forklaringen er ifølge professoren, at flere amerikanske stater har forbudt præinstallering af IE på Windows-platformen. En anden del af forklaringen er de nye lande, der er ved at komme med på internet-bølgen.

"Der kommer mange nye markeder til i blandt andet Asien, så markedet er blevet udvidet til en lang række stater, hvor Windows-platformen ikke står helt så stærkt," siger Mogens Kühn.

Han kan ikke svare på, om udviklingen skyldes, at Firefox gør det godt, eller at IE-browserne gør det skidt.

"Det kan man jo ikke svare på, men der er kommet et alternativ, så det er en konkurrencesituation, hvor den største nødvendigvis må tabe markedsandele. Det er logisk," siger Mogens Kühn.

Åbne standarder presser Microsoft

Browser-tendensen er den samme her i Danmark. Ifølge en statistik fra Foreningen for Danske Internet Medier (FDIM) havde Internet Explorer i juli 2007 en markedsandel på omkring 89,5 procent af befolkningen, mens Firefox havde 8,3 procent. I juli 2008 var IE faldet til 85,5, mens Firefox næsten havde opnået 11,5 procent.

Ifølge Mogens Kühn fra Copenhagen Business School er Microsoft under pres, fordi kravet om åbne standarder fortsætter med at vokse.

"Presset for at anvende standarder, som gør, at andre spillere kan udnytte browseren som interface til deres applikationer, vokser og vokser. Det betyder, at der bliver sat flere og flere spørgsmålstegn ved, om ActiveX og andre special-teknologier, som Microsft har lagt ind, nu også er holdbare på længere sigt."

"Nogle af de konkurrence-midler, hvor man arbejder meget med integrerede løsninger, bliver angrebet af kravet om åbne standarder. Åbenheds-bølgen vil også ramme Internet Explorer, der indeholder for mange proprietære teknologier," mener Mogens Kühn.

Computerworlds læsere vilde med Firefox

Professoren tror ikke, at Firefox' fremgang er slut lige med det første, fordi kravet om åbenhed fortsat stiger.

"Den tendens, tror jeg, fortætter, fordi der er så mange store virksomheder, som ikke er it-virksomheder, som bliver afhængige af at kunne gennemskue og få en vis kontrol med, hvordan deres applikationer udnytter en browser. Hvis en browser er alt for proprietær, er de bekymrede for, om de har styr på udviklingen," lyder det fra Mogens Kühn fra Copenhagen Business School.

Da Computerworld for præcis et år siden tog temperaturen på browser-anvendelsen på vores eget site, lød andelen af Firefox-brugere på omkring 20 procent, mens godt 76 procent af de besøgende anvendte Internet Explorer.

I et nyt statistik-udtræk fra denne måned har tallene ændret sig ganske markant, så Internet Explorer-browsernes markedsandel er nu nede på omkring 68 procent, mens Firefox-browserne tilsammen udgør næsten 25 procent.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Eldorado A/S

IT-supporter

Sydjylland

Everllence

Head of Digital Solutions

Københavnsområdet

Styrelsen For It og Læring

Erfaren enterprise-arkitekt til tværgående arkitekturenhed

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S