Er JavaScript fremtidens programmeringssprog?


Publiceret d. 19. september 2008 kl. 15.58 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
 
 
"Det professionelle mainstream-udviklermiljø har aldrig taget JavaScript seriøst, men snart vil de ikke have noget valg."

Ordene kommer fra den mangeårige it-veteran Dave Thomas, i forbindelse med udviklerkonferencen JAOO, der løber af stablen senere på måneden.

Dave Thomas har haft stor betydning for udbredelsen af objekt- og komponentorienteret tankegang i kommercielle udviklingsmiljøer, og har blandt andet være med til at designe Eclipse-platformen.

Et af konferencesporene ser på status og fremtidsmulighederne for JavaScript. Dave Thomas er vært for det spor, der med et glimt i øjet er navngivet
"Real men don't do Javascript".


Rigtige mænd koder ikke JavaScript
"Rigtige" programmører, der udvikler i Java, C++, C og andre lignende programmeringssprog har traditionelt set lidt skævt til JavaScript, men JavaScript har trods det fået stor udbredelse og har nu opnået noget, der ligner en accept blandt udviklere.

Selv opfinderen af JavaScript, Brendan Eich, betragtede i starten sit script-sprog som lidt andenrangs.

"Vi ville skabe et "glue language" for webdesignere og halvtids programmører, som byggede webindhold af komponenter som billeder, plugins og java-appletter."

"Vi så Java som komponentudviklingssproget anvendt af højerebetalte programmører, hvor "glue-programmørerne" - webdesignerne - sammensatte komponenterne og automatiserede komponenternes samspil med JavaScript," fortæller Brendan Eich i et nyligt interview til australske Computerworld.

Der er sket noget med JavaScript, siden Brendan Eich tilbage i 1995 designede programmeringssproget.

Anvendelsen af asynkron JavaScript i AJAX-applikationer gør det muligt at få en tilnærmet desktop-funktionalitet i browseren - tænk Google Mail og Google Maps.

Performanceboost til JavaScript-engines
Når en JavaScript-engine som V8 i Chrome mangedobler performance af JavaScript-applikationer, vil det blot give ekstra incitament til at indbygge endnu mere funktionalitet i webapplikationerne.

Chrome er ikke alene med sit performanceboost. Den kommende Firefox 3.1 har også givet sin JavaScript-engine et enormt performanceboost ved hjælp af TraceMonkey.

Fortsættes ...
« forrige side
1 2 3






Kommentarer - Debatoversigt


JavaScript kan indlejres let
1 indlæg

En interessant vinkel ved JavaScript er dens brug i servere, hvor den på grund af et lille footprint effektivt kan indlejres i andre programmer. Et eksempel herpå er FreeSWITCH, som er et open source andengenerations program til telefoni, som mange mener vil fortrænge Asterisk (første open source telefoniplatform).

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | (6) | læs »

I flere områder af landet skal et nu konkursramt firma være garant for bredbånds-forbindelser.
25. maj 2012 kl. 11.40 | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | læs »





 
White papers
Hos CIT er vi specialister i IT dokumentation. Specialister i hvordan IT dokumentation...

Den teknologiske udvikling står aldrig stille. Det betyder ofte, at virksomheder løbende vælger...

The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.