Oracle går fri af afmatning - trues af stigende kurser

Oracles indtjening er steget med 28 procent, og selskabet forventer at skøjte helt uden om følgerne af den økonomiske afmatning. Dog kan stigende dollarkurs ramme selskabet.

Artikel top billede

Amerikanske Oracle er overbevist om, at den globale afmatning vil gå forbi selskabet, som netop har præsenteret en stigning i indtjeningen for dets seneste kvartal på hele 28 procent.

Stigningen kommer især fra salget af database-software, der steg med 27 procent. Samtidig har Oracle formået at holde en stram snor i omkostningerne.

Til gengæld er det gået tilbage for selskabets salg af applikations-programmer til erhvervslivet, som er faldet med 12 procent.

Salget af nye software-licenser er steget med 14 procent, hvilket ligger inden for det mål, som Oracle tidligere har opsat.

Omsætning vil fortsætte op

Trods analytikeres bekymringer, forventer Oracle, at omsætningen vil fortsætte med at stige i indeværende kvartal. Den melding ligger i tråd med tidligere udmeldinger fra selskabet.

Finansdirektør Safra Catz meddeler, at selskabet ikke tror, at den seneste tids turbulens på finansmarkederne vil have nogen indflydelse på Oracles resultat i indeværende kvartal.

Forventningen er dog, at en stigende dollarkurs vil kunne ramme Oracle i de kommende måneder.

Ifølge Financial Times vil en stigning i dollarkursen kunne skære mellem 9 og 12 procent af omsætningsstigningen i det kommende kvartal.

"Men det vil under alle omstændigheder ikke få nogen indflydelse på priserne eller vores konkurrence-situation," lyder det fra Safra Catz, som peger på, at Oracle ikke vil justere priserne på grund af kortsigtede valuta-kurs-bevægelser.

Selskabet hævede i sommer sine priser på en række produkter ganske markant.

Det skyldes angiveligt den svage dollar, i det Oracle kører med ens listepriser sat i dollar - og altså ikke kroner, euro, yen eller andre lokale valutaer - verden over.

Prisstigningen har dog fået flere selskaber - heriblandt en del danske - til at begynde med at afsøge markedet for alternativer til Oracle.

Det hører dog med i billedet, at listepriserne ikke nødvendigvis er den pris, som kunderne ender med at betale for produkterne, i det priserne ofte bliver sænket efter forhandlingsrunder.

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect