Ny Corena-direktør skal samle firmaet

En ny standard til dokumenthåndtering skal i luften, og de nordiske medarbejdere skal knyttes tættere sammen. Det er prioriteterne for den nye Corena-direktør, Toralf Johannessen.

Artikel top billede

Den nyudnævnte Corena-direktør Toralf Johannessen har to vigtige opgaver forude. Han skal sørge for, at en ny standard vinder udbredelse og forsøge at skabe en bedre holdånd i firmaet.

"Jeg vil helt sikkert tilbringe mere tid i Danmark fremover, men jeg flytter ikke."

Ordene er norske Toralf Johannessens. Han er nyudnævnt adminstrerende direktør i danske Corena, der leverer løsninger til dokumenthåndtering til fly-vedligeholdelse og har knap tyve medarbejdere i Danmark.

Og selvom han altså tiltræder firmaets øverste post med hovedsæde i Danmark, forlader han ikke hjemlandet Norge. Men det betyder ikke, at der ikke vil ske ændringer.

Skiftet på direktionsgangen kommer, efter at Corena-stifter og nu tidligere administrerende direktør, Steen Hansen, valgte at fratræde den daglige ledelse af firmaet for at hellige sig andre projekter. Han fortsætter dog som medlem af Corenas bestyrelse.

Norske erfaringer med ny standard

45-årige Toralf Johannessen kommer fra en stilling som chef for Corenas norske afdeling.

Han har tidligere arbejdet med tekniske dokumentationsløsninger baseret på den såkaldte S1000D standard, der skal forenkle dokumenthåndtering i forbindelse med fly-vedligeholdelse på tværs af den militære og kommercielle luftfart.

Standarden har hidtil været mest brugt i forsvarssektoren, men det er nu meningen, at den nye direktør skal udbrede den til også at omfatte den civile luftfart.

Tidligere har der været to forskellige standarder, men den nye standard skal altså gøre det lettere for leverandører af reservedele, der fremover blot har en enkelt standard at rette sig efter

Mere moderne, mere samlet

Og det er implementeringen af den standard, Toralf Johannessen skal få i luften. Kigger han i krystalkuglen, ser han lyst på opgaven.

"Implementeringen af den nye standard har virkelig fået et boost og vi er allerede et af de virkelig få selskaber, der har verdensklasseløsninger på det her område, så vi håber at kunne fastholde positionen," siger han.

Toralf Johannessen forklarer, at det blandt andet skal ske ved at samle selskabets to divisioner i én afdeling og centralisere beslutningsprocesserne, så det bliver mere effektivt.

"For vores kunder betyder det, at vi får mere ensartede og og tilpassede produkter med en bedre support. Mit job er at få det til at lykkes," siger han.

Den nye direktør lægger dog heller ikke skjul på, at medarbejderne i de forskellige nordiske afdelinger skal rystes bedre sammen. De har før levet ret adskilt. Det vil han lave om på.

"Jeg mener virkelig, at vi kan dele vores ressourcer bedre, så medarbejderne vil føle sig mere som en integreret del af resten af firmaet," siger han.

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics