KMD-salg: Overgangsaftale sænker salgsprisen

KL og KMD's overgangsaftale for et kommende salg af KMD banker prisen ned. Sikkerhed koster, lyder vurderingen fra ekspert i virksomhedssalg.

Artikel top billede

KL har i dag meldt ud til Computerworld, at der er lavet en overgangsaftale for et salg af KMD.

En aftale, der, ifølge en ekspert i at fastsætte selskabers værdi, kan presse prisen ned på KMD.

Aftalen skal sikre, at kommunerne har sikkerhed for it-leverancer på en række kritiske områder, hvor KMD i dag sidder på hele markedet.

Virksomheden er tidligere i pressen blevet vurderet til at have en værdi på alt fra fire til syv milliarder kroner. Tal, der dog ikke er specielt godt dokumenterede.

Fire fokusområder

Overgangsaftalen fokuser på fire områder.

På de kritiske systemer forpligter aftalen en ny ejer af KMD til forsyningssikkerhed, prisstabilitet, fastholdelse af serviceniveauer samt deltagelse i arbejdet med åbne standarder og øget adgang til data.

"Generelt kan man sige, at hvis der kommer til at ligge nogle kontraktsforhold, som har en omkostning eller en begrænsning i ens indtjeningsevne, så påvirker det værdiansættelsen," siger Michael Bruhn, Director i KPMG's valuation services.

Han mener, at det er en afvejning, som alle sælgere skal gøre sig, når man samtidig er kunde.

"Den type af kontraktforhold, som er skitseret kan reducere muligheden for en høj pris, men det kan også i nogle tilfælde minimere en sælgers fremtidige usikkerhed, alt afhængig af den konkrete udformning af aftalen," siger Michael Bruhn.

Han fortæller, at denne type aftaler ikke er ualmindelig, når det drejer sig om virksomheder, hvor sælger bliver kunde i fremtiden.

"Det er ikke unormalt, at der er begrænsninger og forpligtigelser, når man har en eller anden form for monopolstatus," siger han og peger på tele- og elsektoren som de mest sammenlignelige.

Balance i aftalen

Michael Bruhn mener, at det er svært at vurdere overgangsaftalen uden at kende de nærmere detaljer.

Han tror dog, at der også er lagt nogle ting i aftalen som giver en fordel for en kommende køber.

"Uden at kende aftale i detaljer er det jo en mulighed at der er en balance, hvor du ikke kan hæve priserne, men samtidig er der en bund under dine indtægter, så er køberen også sikret et eller anden form for indtægtsniveau," siger Michael Bruhn.

"Som køber skal man analysere det her i bund. Hvad koster det for eksempel at deltage i åbenhedsprocessen, og hvad er det for serviceniveauer, der skal fastholdes. Køber vil simpelthen sige, hvad har det her af omkostninger for mig," lyder det fra Michael Bruhn.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS