Din medarbejder er en vidensbank

Klumme: Er det så vigtigt, at medarbejdere har indflydelse på arbejdsgangen, når det alligevel er ledelsen, der i sidste ende sidder med beslutnings-kompetencen?

Artikel top billede

Om man kan være en god leder uden at være ekspert i de enkelte discipliner, har jeg i mange år været i tvivl om.

Kan man være en god fodboldtræner, uden selv at kunne spille fodbold? Og en god manager for en rockstjerne uden at have en tone i livet?

For halvtreds år siden var medarbejderindflydelse en by i Rusland, og mange arbejdspladser fungerede som samlebåndsdiktaturer. Medarbejderen kom, stemplede ind, arbejdede, og lederen var en cigarrygende, autoritetsfigur i jakkesæt.

Skulle der belønninger på bordet, kom de i form af lønforhøjelser, men man fandt langsomt ud af, at en lønforhøjelse ikke nødvendigvis gav medarbejderne større arbejdsglæde. De ville hellere have mere fritid.

I dag er det almindeligt kendt, at det er langt vigtigere, at medarbejderne trives, end at lønningsposen bliver tungere.

Ingen trives med diktatur

Der stilles derfor helt andre krav til lederne end tidligere: Cigaren er røget i svinget, og en leder vælges ud fra sine lederegenskaber, der blandt andet handler om at være den drivkraft, der kan få det samlede maskineri til at fungere som en helhed.

Lederen sidder ikke som en alvidende faderfigur, der ved alt og kan bedst selv, og det betyder, at det er blevet langt mere nødvendigt at involvere medarbejderne i ledelsens beslutninger.

Der er ingen medarbejdere anno 2008, der trives med diktatur på arbejdspladsen, uanset om det passer til virksomhedens kultur eller er lederens lederstil.

Det er derfor ikke et valg, men et must at give medarbejderne indflydelse på deres eget arbejde og dermed også på virksomhedens strategiske beslutninger.

Vigtigt at sparre med medarbejderne

På nutidens arbejdsplads repræsenterer medarbejderen en vidensbank, som den moderne leder bør skatte højt.

Ingen anden end medarbejderen selv kan bidrage så kompetent og nuanceret med kreative input om deres egne arbejdsopgaver og om virksomheden set fra deres synspunkt. Det er et tungtvejende argument for at give medarbejderne langt større indflydelse på deres arbejde, samtidig med at det ressourcemæssigt er en kæmpe fordel for virksomheden.

Derfor er det utroligt vigtigt, at lederen kontinuerligt sparrer og videndeler med medarbejderne og formår at stole på de ansattes kompetencer. For mit eget vedkommende betyder det, at jeg som leder oplever en motiveret medarbejder og får et bedre og mere kvalificeret beslutningsgrundlag.

Et halvt års indflydelse

I SoftScan involverer vi alle medarbejdere hver dag - og det er i forhold til medarbejderforhold, bonusser, job­beskrivelser, rekruttering, frokostordning, pauser, valg af nyt domicil og SoftScan Forum.

Forummet er et medie, hvor medarbejderne i en periode på seks måneder repræsenterer deres afdelings meninger på godt og ondt. Det handler ikke om fagforeninger og sikkerhed, men om motivation, arbejdsglæde, kommunikation og forbedringer i alle sammenhænge.

Det giver ledelsen et rigtigt godt billede af stemningen og tilfredsheden i virksomheden og skaber grobund for nytænkning

I virkeligheden handler det om at respektere folks kompetencer og at give dem frihed til at bruge dem. Og at stole på at disse kompetencer giver medarbejderne en indsigt i, hvordan man løser opgaverne bedst.

Thomas Holm Jensen er administrerende direktør i it-sikkerhedsvirksomheden SoftScan.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S