Topnordic overtager en del af Netkoncept

It-forhandlerenTopnordic styrker sin konsulentforretning med købet af Netkoncept Advisors og forventer samtidig at købet øger selskabets samlede årlige omsætning med omkring 60 millioner kroner.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Der følger 41 medarbejdere med, når Topnordic i dag overtager Netkoncept Advisors, der leverer der leverer software, hardware og konsulentydelser til store virksomheder. Sælger er JMI Invest.

Advisors er blandt andet specialist i netværks-, storage- og virtualiseringsløsninger samt produkter og løsninger fra Citrix og Microsoft.

"Vi oplever, at mange virksomheder fokuserer på forretningsstyring og strømlining af processer. Det betyder, at efterspørgslen på netop de ydelser, som Advisors leverer, vokser - og gruppen vil i høj grad komplementere vores eksisterende konsulentafdeling," siger Martin Trolle, direktør for forretningsudvikling i Topnordic.

Topnordic har betalt 5,5 millioner norske kroner svarende til fem millioner danske kroner for Netkoncept Advisors.

Splittet op i bidder

Topnordic forventer, at den nye afdeling øger den årlige omsætning med i omegnen af 60 millioner kroner, og at der vil være opgaver til de 41 nye medarbejdere fra første dag.

Oprindelig var det planen fra sælgers side, at Netkoncepts fire afdelinger DataCompagniet, Netkoncept Advisors, Netkoncept Hosting og Netkoncept Service og Facility Management skulle samles som en samlet enhed, men den plan har det ikke været muligt at holde fast i.

Sælgeren af Netkoncept Advisors, JMI Invest er selv stærkt interesseret i Netkoncepts kopi- og printforretning, der passer fint til JMI's selskab Digital House.

Derudover kom det for godt en uge siden frem, at Jensby har solgt en anden del af Netkoncept, Datacompagniet, til Netkoncept-direktør Jesper Deleuran. Det skriver crn.dk.

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect