Blogs er blevet mainstream pengemaskiner

Der registreres flere end 10 nye blog-indlæg pr. sekund - det giver over 900.000 i døgnet. Ny rapport afdækker, hvor økonomisk god en forretning, det kan være for den professionelle blogger.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Blogs er blevet en del af mainstreammediebilledet, ifølge den ny State of the Blogosphere'-rapport.

Ifølge rapporten offentliggør bloggere nye indlæg i et svimlende tempo - flere end 37.000 per time - på deres i stigende grad profitable blogs. Denne vækst har tiltrukket opmærksomhed fra virksomheder, som vender sig mod sådanne blogsites for at promovere deres brands.

Blogging-rapporten, der efter planen udgives i fem dele, er skrevet af blog-søgemaskine-leverandøren Technocrati, der årligt har taget pulsen på blogosfæren siden 2004.

I år spurgte virksomheden flere end 1.000 registrerede Technocrati-bloggere fra over 60 forskellige lande for at undersøge livet som blogger.

900.000 pr. døgn

Technocrati overvåger 133 millioner blogs, hvoraf 7,4 millioner har tilføjet et nyt indlæg inden for de sidste 120 dage. I gennemsnit måler søgemaskinen 900.000 nye blogindlæg hvert døgn, hvilket giver 10,4 nye indlæg hvert sekund, ifølge rapporten.

Flertallet af de analyserede aktive blogs har reklameannoncer på deres blogs med en gennemsnitlig årlig omsætning på 30.500 kroner (6.000 USD).

Bloggere som trækker 100.000 eller flere unikke besøgende om måneden genererer en gennemsnitlig årlig omsætning på 381.500 kroner (75.000 USD).

De adspurgte bloggere har i gennemsnit blogget i tre år. To tredjedele af dem er af hankøn og 70 procent har en højere uddannelse.

Professionelle

Fire ud af fem blogs er personlige med emner af personlig interesse, ifølge rapporten. Omkring halvdelen af bloggerne er professionelle bloggere, hvilket i rapporten defineres som de, der blogger om deres branche eller profession i en ikke-officiel sammenhæng. Omkring 12 procent blogger i en officiel sammenhæng for deres virksomhed.

Flertallet af erhvervs- og professionelle bloggere angiver, at de har oplevet et positivt resultat af deres blogging. Halvdelen af dem svarer, at de nu er bedre kendt i deres branche, og en ud af fire har brugt sin blog til at forbedre sit cv, bemærker Technocrati. Færre end en ud af 10 har ifølge rapporten oplevet et negativt resultat af sin blogging.

Det er mere sandsynligt for kvinder end for mænd at blive personlige bloggere, og de er mere sofistikerede angående reklameannoncering, bemærker rapporten.

Samtidig har de dobbelt så stor sandsynlighed for at sælge gennem et annonceringsnetværk samt en højere sandsynlighed for at bruge de såkaldte 'affiliate'-links, der giver betaling per kunde, der kommer fra den pågældende blog.

Kvindelige bloggere har også en højere sandsynlighed end mandlige for at linke til andre blogs, være skrevet op i blogregistre og for at producere indhold til andres blogs.

Rapporten konkluderer, at fire ud af fem bloggere har offentliggjort anmeldelser af brands eller produkter, hvor 37 procent gør dette jævnligt. En tredjedel af de adspurgte bloggere svarer, at de er blevet kontaktet af virksomheder om at blive fortalere for et bestemt varemærke.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect