IBM truer med at trække sig fra standardiseringsråd


Publiceret d. 25. september 2008 kl. 10.31 | Antal kommentarer (10)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
 
 
Computerworld News Service: IBM truer med at forlade organisationer, der sætter standarder for software-interoperabilitet på grund af bekymringer om uretfærdige procedurer.

IBM har offentliggjort et nyt sæt retningslinjer, som virksomheden planlægger at følge, og som inkluderer at fremme den praksis for standardiseringsråd at have regler på plads, som beskytter deres beslutninger fra 'uretmæssig indflydelse', hvilket er en tydelig reference til konkurrenten Microsoft.

IBM ønsker at få lukket de smuthuller, som lader dominerende virksomheder misbruge standardiseringsprocedurerne, ifølge Bob Sutor, som er vice president for open source og standarder hos IBM. At trække sig fra standardiseringsråd, der undlader at reformere sig, kan være en 'sidste udvej', siger han.

"Vi ser dette som en overordentlig positiv og konstruktiv politik for, hvordan vi håber på at engagere os," udtaler Bob Sutor.

Dårlig kvalitet?
IBM var en af de mest udtalte modstandere af et filformat skabt af Microsoft og godkendt som international standard tidligere i år af International Organization for Standardization (ISO).

En del af specifikationen, kaldet Office Open XML, bruges i Microsofts seneste Office 2007-produktivitetspakke men mangler stadig at blive fuldt implementeret af Microsoft og andre softwareleverandører. OOXML konkurrerer mod OpenDocument Format (ODF), som også er en international standard, og som bruges i produktivitetspakker som OpenOffice og StarOffice.

Microsoft indgav OOXML til ISO under en såkaldt Fast Track-procedure, som, nogle modstander mente, var forhastet og resulterede i en standard af dårlig kvalitet. Mange lande og tekniske eksperter tvivler til stadighed over behovet for endnu en standard for dokumentformater.

En kladde af OOXML-standarden blev godkendt af ISO/IEC Joint Venture Technical Committee 1 (JTC 1) i en afstemning, der afsluttedes 29. marts. Brasilien, Indien, Sydafrika og Venezuela appellerede godkendelsen, men appellerne blev afvist i juli. Disse appeller handlede til dels om angivelige uregelmæssigheder i ISO's afstemningsprocedure.

I august godkendte ISO og International Electrotechnical Commission (IEC) lanceringen af ISO/IEC DIS 29500, som er det officielle navn for OOXML-specifikationen.

Fortsættes ...
« forrige side
1 2






Kommentarer - Debatoversigt


En trist og ærgerlig nyhed
10 indlæg

Det er trist at IBM tilsyneladende ikke vil bidrage fremadrettet til at skabe interoperabilitet mellem ODF og Office Open XML. Det er specielt ærgerligt, da denne interoperabilitet er hvad marked efterspørger!

IBM trækker følehornene til sig det under dække af at processen ikke har været i orden. Jeg synes også at processen har været ret så besværlig, men jeg er nu ikke sikker på at jeg og IBM er enige om hvori besværet har været, og jeg har da heller ikke tænkt mig at give op af den grund.

Under alle omstændigheder er det fakta, at 75-85% (alt efter hvorledes man gør det op) af alle de lande som deltog i Open XML ISO/IEC ratificeringen, stemte ja (inklusiv Danmark) til en videre bearbejdning af Open XML i ISO/IEC regi. Ligeledes afviste ISO/IEC fornyelig har en appel, vedrørende netop processen, fra 4 lande.

Det er ærgerligt hvis IBM trækker sig fra det det videre arbejde med ISO Office Open XML og generelt fra det internationale standardiseringsarbejde ift. ISO/IEC, og specielt da vi netop nu står overfor at bringe åbne dokumentformater fra sin vorden og videre frem. Noget som jeg tror vil ske i løbet af de kommende 2-3 år. Det er med andre ord nu, at arbejdet reelt begynder og jeg håber, at så mange vil deltage og bidrage i international ISO/IEC regi til at udvikle ODF og Open XML videre fra hvor vi står i dag.

Jeg har uddybet flere ord på min blog: http://blog.hvorom.dk/ (...)

Jasper H. Bojsen, Microsoft
Info: http://blog.hvorom.dk

Jasper Hedegaard Bojsen skrev:
Det er trist at IBM tilsyneladende ikke vil bidrage fremadrettet til at skabe interoperabilitet mellem ODF og Office Open XML. Det er specielt ærgerligt, da denne interoperabilitet er hvad marked efterspørger!


Kan du uddybe:

Hvilken version af ODF?
Hvilken version af Office Opeb XML?
Hvilket marked eftsrespørger, og hvordan måler du det?

Og nej, ISOs normale process har ikke været fulgt i denne accept af Office Open XML, og modstanderne er blevet tromlet ned, men jeg tror at man skal være MS evangelist for at ikke kunne se det.


Peter Rasmussen skrev:
Kan du uddybe:

Hvilken version af ODF?
Hvilken version af Office Opeb XML?
Hvilket marked eftsrespørger, og hvordan måler du det?



Den eneste ODF version som er ISO/IEC ratificeret er 1.0. Så vidt jeg ved, er det ikke ODF ver. 1.0 som reelt anvendes i praksis. Jeg beskriver netop den problemstilling i mit blot indlæg(http://blog.hvorom.dk/ (...)), hvor jeg også undre mig over at bearbejdningen af ODF version 1,2 fortsat ligger hos OASIS og ikke hos ISO/IEC.

Den eneste version af Office Open XML der findes i dag er ECMA versionen, men noget tyder på at vi ser ISO version i tryk meget snart, derefter kommer vi til at se implementeringer af den.

Hvis marked ikke ønsker interoperabilitet mellem ODF og Open XML så er problemet vel egentlig løst? Faktisk tror jeg du har fat i en god pointe her. Marked ønsker at den software, som anvendes blot virker uden så meget bøvl. Det lette måde at imødekomme det er at software implementerer begge standarder, hvilket f.eks. er tilfældet med den kommende Microsoft Office 2007 service pack 2, som indeholder understøttelse af både Open XML og ODF 1.1. Jeg har beskrevet dette spørgsmål uddybende i de syv blogindlæg som jeg kalder "Gem dokumentformaterne væk": http://blog.hvorom.dk/ (...)
Peter Rasmussen skrev:
Og nej, ISOs normale process har ikke været fulgt i denne accept af Office Open XML, og modstanderne er blevet tromlet ned, men jeg tror at man skal være MS evangelist for at ikke kunne se det.


Kan du forklare hvorledes "modstanderne" er blevet tromlet ned? Inden de spidser blyanten vil jeg minde om at en standardiseringsproces ikke handler om tilhængere og modstander, ej heller handler om politik etc. Standardisering er teknisk arbejde, som handler om at "gøre teksten bedre" og i det konkrete tilfælde fandt man, uanset hvad man synes om Open XML, en vej til at behandle og bearbejde de tekniske kritikpunkter som var blev fremført. De politisk og kommercielle spørgsmål lod man ligge, for de har alligevel ikke noget med standardiserings at gøre.

Jasper H. Bojsen, Microsoft
Info: http://blog.hvorom.dk


Jasper Hedegaard Bojsen skrev:
Kan du forklare hvorledes "modstanderne" er blevet tromlet ned? Inden de spidser blyanten vil jeg minde om at en standardiseringsproces ikke handler om tilhængere og modstander, ej heller handler om politik etc. Standardisering er teknisk arbejde, som handler om at "gøre teksten bedre" og i det konkrete tilfælde fandt man, uanset hvad man synes om Open XML, en vej til at behandle og bearbejde de tekniske kritikpunkter som var blev fremført. De politisk og kommercielle spørgsmål lod man ligge, for de har alligevel ikke noget med standardiserings at gøre.

Jasper H. Bojsen, Microsoft
Info: http://blog.hvorom.dk


Det svar her kan du simpelthen ikke mene seriøst.

Hele balladen omkring Open XML-standardiseringsprocessen bunder i at det, der - som du selv skriver - burde have været en teknisk proces, i stedet blev genstand for en lang række politiske tiltag aldeles uden sidestykke. Fra begge sider, javel, men Microsfts rolle i bataljen var bestemt ikke særlig sympatisk.

Anders C. Madsen


Jasper Hedegaard Bojsen skrev:
Det er trist at IBM tilsyneladende ikke vil bidrage fremadrettet til at skabe interoperabilitet mellem ODF og Office Open XML.


Hvor trist?

Sådan cirka lige så trist som da Microsoft meddelte at de ikke fremadrettet ville være med til at skabe et åbent dokumentformat ved navn ODF?

Eller lige så trist som da Microsoft selv lancerede et dokumentformat i direkte konkurrence med ODF, så billedet omkring åbne dokumentformater blev forplumret, og affødte en masse gnidninger til skade for alle brugere?

Jasper Hedegaard Bojsen skrev:
Det er specielt ærgerligt, da denne interoperabilitet er hvad marked efterspørger!


Nej, Jasper. Du er på udbyder-siden, ikke på efterspørgselssiden, og man kan derfor ikke stole på at du taler efterspørgselssidens sag. Beklager!

Du taler Microsofts sag. Microsoft skal tjene penge, og du får din løn for at hjælpe Microsoft med det.

Så hold dig venligst fra at luske rundt blandt efterspørgerne i markedet, og råbe "Vi vil have interoperabilitet!" Det er astroturfing af værste skuffe!

Det jeg - den rigtige efterspørger på markedet - vil have, er et åbent dokumentformat jeg kan stole på er anvendeligt på tværs af platforme, operativsystemer, og tidshorisonter.

Interoperabilitet må I lægge i jeres applikationer.

Og da vi har en situation, hvor Microsoft er udbyder af en populær kontorpakke, kan du jo starte med at gribe i egen barm, og arbejde for interoperabilitet i applikationslaget:
Åben ODF -> Gem som OOXML
Åben OOXML -> Gem som ODF

Voila! Interoperabilitet! Tilmed placeret et sted hvor MS har 100% indflydelse.

Så hvad jamrer du over, Jasper?

Microsoft har alle muligheder for selv at danne den interoperabilitet du tuder efter - så lav den dog selv!


Jasper Hedegaard Bojsen skrev:
Den eneste version af Office Open XML der findes i dag er ECMA versionen, men noget tyder på at vi ser ISO version i tryk meget snart, derefter kommer vi til at se implementeringer af den.


Hvordan kan markedet så - ifølge dig - efterspørge interoperabilitet mellem ODF og OOXML, når OOXML slet ikke eksisterer endnu?


Bent 0. Jensen skrev:
Hvordan kan markedet så - ifølge dig - efterspørge interoperabilitet mellem ODF og OOXML, når OOXML slet ikke eksisterer endnu?


ISO OOXML, forstås!


Bent 0. Jensen skrev:
Hvordan kan markedet så - ifølge dig - efterspørge interoperabilitet mellem ODF og OOXML, når OOXML slet ikke eksisterer endnu?


Kan et marked ikke forespørge noget som ikke eksisterer?

Hvis det er sandt og vi samtidigt konkluderer at hvis der ikke er en efterspørgsel på produkt, så er der jo heller ikke nogen grund til at udvikle det, så har vi da effektivt sat stop for al nyudvikling her i verden.

OpenOffice 3.0 eksisterer ikke, så derfor er der ikke nogen efterspørgsel på markedet og derfor kan man lige så godt droppe at implementere det. Bedre cancer medicin findes ikke så derfor er der ikke nogel efterspørgsel på markedet, og derfor er der ingen grund til at poste mange penge efter at forske i det. INTEL processorer med 16-kerne eksisterer ikke så derfor er der ikke nogen efterspørgsel på markedet og derfor ingen grund til at udvikle produktet......

Jeg må indrømme at jeg synes at det er en lidt mærkelig logik at følge.


Henrik Jensen skrev:
Kan et marked ikke forespørge noget som ikke eksisterer?

Hvis det er sandt og vi samtidigt konkluderer at hvis der ikke er en efterspørgsel på produkt, så er der jo heller ikke nogen grund til at udvikle det, så har vi da effektivt sat stop for al nyudvikling her i verden.

OpenOffice 3.0 eksisterer ikke, så derfor er der ikke nogen efterspørgsel på markedet og derfor kan man lige så godt droppe at implementere det. Bedre cancer medicin findes ikke så derfor er der ikke nogel efterspørgsel på markedet, og derfor er der ingen grund til at poste mange penge efter at forske i det. INTEL processorer med 16-kerne eksisterer ikke så derfor er der ikke nogen efterspørgsel på markedet og derfor ingen grund til at udvikle produktet......

Jeg må indrømme at jeg synes at det er en lidt mærkelig logik at følge.


Efterspørger folk benzin og biler, eller efterspørger de en måde at komme hurtigt omkring på?

Efterspørger du selv asfaltering af naturområder? Kender du nogen der gør?

Indledende markedsføring...

Du kan kun forstå den "lidt mærkelige logik" hvis du formår at adskille efterspørgslen efter et produkt, fra efterspørgslen efter en løsning.

Humlen ved åbne dokumentformater (løsningen) er netop at man ikke længere skal bekymre sig om sit dokumentformat, for man kan læse det på tværs af applikationer, systemer, og tidshorisonter.

Ved at bringe problematikker omkring "interoperabilitet" i spil, prøver Microsoft at genindføre bekymringerne omkring formater, og så længe folk er bekymrede, vælger de fleste det gammelkendte, det de opfatter som sikkert, dv. MS Office og tilhørende formater.

Microsofts svinestreg, som består i først at jage en kniv i ryggen på løsningen (færre bekymringer via åbne dokumentformater), ved at introducere sit eget produkt (OOXML), i direkte konkurrence med det eksisterende produkt (ODF), genskaber den usikkerhed som løsningen netop skulle afhjælpe.

At kaste OOXML ud på markedet, og lade astroturfere råbe "interoperabilitet" til højre og venstre så bekymringerne genoplives, er et helt klassisk FUD-nummer fra Microsoft.

Jeg falder ikke for det, for jeg kan skelne løsningen fra produktet.

Kan du?


Bent 0. Jensen skrev:
Du kan kun forstå den "lidt mærkelige logik" hvis du formår at adskille efterspørgslen efter et produkt, fra efterspørgslen efter en løsning.


Tilbage omkring årtusindeskiftet stod folk med ønsket om en løsning som kunne gøre deres dokumentformater i MS Office mere åbne og som svar på dette begyndte Microsoft at udarbejde XML formater til MS Office. Da der til stadig ikke er nogen der har kunne bevise over for mig at Microsoft er clairvoyante så benyttede de forståeligt nok ikke den OpenOffice.org XML som Sun først sidst i 2002 sendte til OASIS til standardisering.

Markedet ønskede en løsning og fik det på det tidspunkt mulige produkt = XML-formater i MS Office

Så for Office XP og XML-format til spreadsheet er al snak om brug af ODF i stedet for altså en snak om clairvoyante egenskaber. Det kan være at produktions-holdet bag "Den 6. sans" på Kanal 4, de er interesserede i en sådan debat, men for mig er det bare historie vi ikke kan lave om på.

For så vidt angår Office 2003 og XML-format til spreadsheet + wordprocessing så blev blev det produkt frigivet ca. 2 år før at OASIS godkendte ODF 1.0 standarden og ca. 2½ år før at OpenOffice.org 2.0 kom med den første implementering af ODF. Rent forretningsmæssigt synes jeg at det er meget svært at bebrejde Microsoft at de ikke udskød MS Office 2003 i 2½ år for at vente på et ODF-format, som de ikke engang kunne vide i hvor høj grad ville leve op til deres krav. Microsoft burde så stadig havde hjulpet til med standardiseringsarbejdet i OASIS, det er så en anden snak.

Nu skete der så det at EU ikke brød sig om at Microsoft sad 100% på vedligeholden af disse XML-formater og anbefalede derfor at Microsoft videregav formaterne til en standardiseringsorganisation. Hvis vi kalder EU en del af markedet, eller i hvert fald repræsenterende markedet, så ønskede markedet mere åbenhed, og de påpegede også en løsning, som Microsoft så valgte at følge = standardisering af OOXML.

Så standardiseringen af OOXML er jo blot det produkt der blev resultatet af at markedet ønskede en løsning. Denne anbefaling fra EU kom tilbage i 2004, igen før at OASIS var færdig med standiseringen af ODF version 1.0

Hvis vi så kigger nutidigt på det så er situationen at mange brugere har det problem at de har enorme mængder af eksisterende dokumenter i binære office formater / OOXML (pre-ISO) som de gerne vil eller direkte af lovmæssige årsager er nødt til at bevare, men de ønsker stadig friheden til at kunne vælge alternative leverandører af kontorpakke m.v.

Hvad er løsningen på dette? Microsofts forsøg på et produkt til at løse dette har været en åben standard (OOXML) hvor man stort set uden tab kan overføre sine gamle binære office formater, og så et forsøg på at fremme interoperabiliteten mellem dette format og andre åbne dokumentformater.

Hvilket andre alternative produkter er der til at løse problemet? ODF er en oplagt mulighed. Microsoft har derfor valgt at implementere mulighed for at man kan benytte ODF i kommende version af MS Office

Men....Det løser jo langt fra fuldstændigt problemet, fordi at der findes komplementærmængder i såvel ODF som i de binære office formater, som gør at man langt fra i alle tilfælde kan sikre sig at dokumenter kan videreføres uden tab af information, hvilket spøjst nok står højt på ønskelisten hos mange brugere.

Hvad er løsningen så på denne del af problemet?

Microsoft/ISO/EU's forslag er samarbejde om sikring af bedre interoperabilitet og/eller at OpenOffice, KOffice etc. vælger også direkte at understøtte OOXML som alternativ til ODF.

Hvilke andet "produkt" ser du løser problemet?

Bent 0. Jensen skrev:
Humlen ved åbne dokumentformater (løsningen) er netop at man ikke længere skal bekymre sig om sit dokumentformat, for man kan læse det på tværs af applikationer, systemer, og tidshorisonter.
Men humlen er jo netop at du har enorme mængder af eksisterende binære office formater + dokumenter i OOXML (pre-ISO) som du mange gange bliver nødt til at bekymre dig om at tage med dig videre frem i livet.

Så jeg kan sagtens se at der er forskel på løsning og produkt og at det du ikke bryder dig om er produktet. Men problemet er at du ikke beskriver det alternative produkt der kan løse de samme problemer, du argumenterer derimod for at problemet slet ikke eksisterer.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | (6) | læs »

I flere områder af landet skal et nu konkursramt firma være garant for bredbånds-forbindelser.
25. maj 2012 kl. 11.40 | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | læs »





 
White papers
Service Excellence - et Roadmap til succesfuld it-ledelse It-organisationer er under konstant...

The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

This white paper describes SIP from both business and technical perspectives. Read about SIP...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.