Krammefest i skyggen af dystre fremtidsudsigter

Computerworlds Top 100 2008 er trods benhård konkurrence om priserne faktisk en krammefest. Men det er en krammefest i en branche, der ser store udfordringer i horisonten.

Artikel top billede

HP's direktør, Keld Jersild Olsen, fik en krammer af konferencier Henrik Zangenberg, inden han talte om grøn it. Foto: Torben Klint

Benhård konkurrence er en del af hverdagen i it-virksomhederne. Kontrakter skal hentes hjem, udbud skal vindes og virksomhederne er fokuserede på at levere varen.

I dag samles toppen af de forskellige dele af it-branchen for at fejre vinderne af årets Top 100. Og kåringens konferencier, klummeskribent og it-analytiker Henrik Zangenberg, synes, at lejligheden skal benyttes til at slå til lyd for god karma trods den skarpe konkurrence.

"Vi kan være med til at give karma til landbrugets gamle byggeri," siger Henrik Zangenberg og tilføjer, at der helt sikkert er flere, der vil tabe end vinde til kåringen.

"Der er altid en skuffet Jack Nicholson, som sidder foran og venter på at komme ud og drukne skuffelsen," siger Henrik Zangenberg.

Den turbotalende konferencier har også et enkelt godt råd, som er hans bidrag til at give alle en bedre oplevelse.

"Der er helt klare regler for et business-kram. Og for dem som ikke arbejder i amerikanske virksomheder, kan jeg lige ridse dem op. Det giver man ved at stille sig med skosnuderne rettet lige frem, 30 cm fra hinanden, og så bøjer man sig frem," belærer Zangenberg fra scenen. Han mener, at det er en vigtig disciplin at mestre selv for nordiske it-folk.

Det var dog ikke det eneste råd, som deltagerne i den store kåring kunne skrive bag øret mellem udelingen af priser i de forskellige kategorier i årets Top 100.

Nye overvejelser

Henrik Zangenbergs gode råd om business hugs er et dagens lettere råd. For trods gode resultater i store dele af it-branchen tyder revisionsfirmaet Deloittes IT-Vækstbarometer for den kommende tid på, at it-virksomhedernes ledere skal tage nogle svære beslutninger i den kommende tid.

Beskeden fra Kim Gerner, partner i Deloitte, er, at der trods positive meldinger fra store dele af branchen er sværere tider forude.

"Faldende efterspørgsel har den største negative betydning fremover," siger Kim Gerner, som tilføjer, at det er første gang i flere år, at de 300 ledere fra it-toppen, hvis svar ligger til grund for It-Vækstbarometeret peger på noget andet end medarbejdermangel, som den faktor, der har størst negativ betydning fremover.

Kim Gerners konklusion er, at det nu er tid til at være påpasselig.

"It-branchen skal have fokus på de strategiske beslutninger, der skal til," siger Kim Gerner, som dog ikke ser grund til at blive sortseer. For mange virksomheder peger slet ikke på negative faktorer.

"Nogen mærker afmatning, nogen mærker ikke noget som helst," konstaterer Kim Gerner.

Et kram til jorden

Mens efterspørgslen måske giver grund til panderynker i it-branchen, så er klimaet og den globale opvarmning en mere bred bekymring. En bekymring, som også fylder til Top 100 kåringen, da et af de input, deltagerne får med hjem, er om grøn it.

Og mens konferencier Henrik Zangenberg i begyndelsen var skeptisk overfor begrebet grøn it, så har han i dag skiftet mening.

"Da jeg først hørte om begrebet, tænkte jeg, er det en vittighed? Nej, det er faktisk en megatrend, som vi bliver nødt til at forholde os til," siger Henrik Zangenberg.

Derfor får HP's administrerende direktør i Danmark, Keld Jersild Olsen, som sidder i IT-Branchens udvalg for grøn it, også en krammer - godt nok et standardiseret af slagsen, før han får lov at give sit bud på, hvordan it-branchen skal møde klimaudfordringen.

Energiregnskaber

"Klimaproblemer og miljø er en af de ting, som folk er bekymrede for i dag," siger Kjeld Jersild Olsen.

Han mener, at det er bedre, at it-virksomhederne forholder sig til problemerne i dag, end når det i fremtiden bliver tvunget igennem.

Og det er ifølge Keld Jersild Olsen kun et spørgsmål om tid, før der kommer kontante energikrav til it-sektoren.

"Det kommer til at betyde noget for eksempelvis Statens It og andre med store datacentre," siger Keld Jersild Olsen, som mener, at en af de drivende kræfter i en grøn bølge i it-branchen er energiregnskaber.

"Hvis man turde tage den beslutning at indføre strømbudgetter - så tror jeg vi vil se en effekt," lyder spådommen fra Keld Jersild Olsen.

Du kan læse om alle kåringerne her

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

AL Sydbank

Product Owner til IT Service Management

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S