Mere hjælp til open source fra IT- og Telestyrelsen

En ny håndbog skal fjerne eventuel mistillid til open source-licenserne i det offentlige.

Artikel top billede

IT- og Telestyrelsen har på det seneste markeret sig med anbefalinger af open source software.

Nu kommer styrelsen så med endnu en håndsrækning til open source.

Det sker i form af en håndbog, der forklarer, hvad forskellige open source-licenser som GPL 2, GPL 3, Apache og andre egentlig har af praktisk betydning, hvis man ønsker at anvende open source software.

Open source software er som traditionel software

"Håndbogen er en opfordring og en hjælp til at komme igang med open source," siger Christian Lanng, kontorchef i IT- og Telestyrelsen med ansvar for it-infrastruktur og implementering.

Og ifølge håndbogen bør der ikke være noget til hinder for at benytte open source.

"Anskaffelse og benyttelse af open source-software ligner i bund og grund anskaffelse af traditionel software...," hedder det blandt andet i håndbogens overordnede konklusioner.

En række offentlige institutioner anvender da også open source i forskellige sammenhænge. Eksempelvis er servere med Linux ikke ukendt i offentlige institutioner.

Usikkerhed om modifikation og videredistribution

Anvendes open source software i forbindelse med udviklingen af et it-system, kan der dog opstå tvivl om hvilke rettigheder og forpligtigelser, som open source-licenserne giver.

"Ved egenudvikling og videreudvikling af open source kan der opstå tvivl. Hvis der er nogen, der godt kan se det smarte i at anvende open source, men har en lille bekymring om hvorvidt licenserne kan give problemer, så skal håndbogen fjerne den bekymring og få folk i gang med at anvende open source," siger Chrisitan Lanng.

I håndbogen hedder det blandt andet:
"De licensspørgsmål, der opstår ved open source-licensering, vil ofte også gøre sig gældende ved "traditionel" softwarelicensering. De opstår stort set alle ved
videredistribution af open source-software, som brugeren selv har modificeret -ikke ved brugerens egen anvendelse af denne software."

Håndbogen gennemgår de 10 mest almindelige open source-licenser og beskriver hvad de praktiske konsekvenser af licenserne er i forbindelse med it-projekter.

Baseret på praktiske erfaringer

Hådnbogen er udarbejdet i samarbejde med professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet. Udover den juridiske ekspertise fra Mads Bryde Andersen er håndbogen blandt andet skrevet med input fra Videnscenter for Software, der har indsamlet erfaringer og spørgsmål fra diverse offentlige it-projekter med anvendelse af open source.

Håndbogen besvarer de spørgsmål og problemstillinger, som Videnscenter for Software er blevet præsenteret for i deres daglige arbejde.

Ingen problemer med open source

Med håndbogen mener IT- og Telestyrelsen, at offentlige institutioner ikke bør holde sig tilbage i anvendelsen af open source.

"Diskussionen om hvorvidt open source er et hippie-agtigt eksperiment er forlængst ovre. Når vi ser på hvordan eksempelvis Google og Amazon laver IT, så er det baseret på open source," siger Christian Lanng.

IT- og Telestyrelen har da eksempelvis også selv anvendt open source til at udvikle NemHandel-løsningen, der gør det enkelt at sende elektroniske fakturaer mellem private virksomheder og offentlige myndigheder og institutioner.

"Fordi det er bygget i open source, så er det enkelt for it-leverandører at indbygge det i deres egne økonomisystemer," forklarer Christian Lanng.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen