Sådan forhindrer du at de store hugger dine ideer

Læs her, hvordan du som iværksætter sikrer dig mod, at de store virksomheder hugger dine ideer.

Artikel top billede

Små iværksættere løber en risiko, hver gang de indleder et samarbejde med store virksomheder.

Hvem ejer ideen? Og hvornår kan man sige, at man har fået hugget sin idé? De spørgsmål kan være svære at svare på.

Et eksempel er den sag, hvor iværksætter Rudi Kragh og it-manden Helge Munk mener, at Totalkredit har hugget ideen til en netbaseret Energiberegner.

Her udviklede Rudi Kraghs lille selskab, Husets Web, en webbaseret Energiberegner, som han prøvede at sælge til kreditselskabet, som til sidst valgte en anden leverandør og lancerede en miljøberegner, der ligner Rudi Kraghs.

Muligheder i markedsføringsloven

Computerworld har spurgt informationschef Lone Hartung fra Patent- og Varemærkestyrelsen om, hvordan andre små iværksættere undgår at havne i samme situation som Rudi Kragh.

Hun understreger, at Patent- og Varemærkestyrelsen ikke udtaler sig om rigtigt eller forkert i den konkrete sag mellem Husets Web og Totalkredit.

"Der findes ikke som sådan idébeskyttelse, men tekniske løsninger kan patentbeskyttes. Til computerprogrammer er ophavsretten knyttet til kildekoden, men i mange sager er man overladt til også at anvende markedsføringslovens muligheder," siger Lone Hartung.

Navnet skal have særpræg

Hjemmesider kan også designbeskyttes, men designbeskyttelsen handler om fremtoningen og som udgangspunkt ikke om de bagvedliggende, tekniske løsninger, forklarer Lone Hartung.

Man kan også bruge varemærkebeskyttelsen. Den er god til at beskytte kendetegn som navne, slogans og logoer.

For at opnå eneret til et varemærke, skal mærket have et vist særpræg, og må altså ikke være beskrivende for det der skal beskyttes.

"Man kan beskytte ordet Apple for computere, men ikke for frugt og grønt," siger Lone Hartung.

De fleste store opfører sig korrekt

Hun mener, at de fleste store virksomheder opfører sig etisk korrekt, når iværksættere henvender sig til dem med ideer.

"De færreste har til hensigt at snyde små virksomheder og iværksættere, men iværksætteren kan forsøge at lave en aftale med virksomheden om at holde ideen hemmelig," siger Lone Hartung.

Hun erkender dog, at den tilgang til et eventuelt kommende samarbejde kan være næsten umulig.

"De store virksomheder underskriver ikke uden videre en hemmeligholdelseserklæring, når de ikke præcis ved, hvilken idé, iværksætteren henvender sig med," siger hun og giver et eksempel.

Løbet kørt før det starter

"Tag en cykelfabrikant. Hvis en iværksætter kommer og siger, at han har en idé til en ny cykellås og beder cykelfabrikanten om at underskrive en aftale om hemmeligholdelse, siger de nej.

Virksomheden har jo selv udviklere ansat, der arbejder med at udvikle nye cykellåse. Dermed er der en vis sandsynlighed for, at iværksætterens idé - i en eller anden form - har været oppe at vende i forvejen. Og så vil man ikke fraskrive sig retten til en idé, man allerede har fået."

Så hvad angår aftaler om hemmeligholdelse er løbet ofte kørt, før det er startet.

Få bevis på ideen

Iværksætteren kan altså være nødt til at afsløre sin idé, og så håbe på, at den store virksomhed ikke bare siger nej tak, og bruger ideen efterfølgende.

Men i den situation har Patent- og Varemærkestyrelsen en løsning på problemet.

Iværksætteren kan nemlig sørge for at få et bevis på, at han eller hun faktisk har designet produktet på en bestemt måde og på en bestemt dato.

Det kan man gøre ved at lægge ideen ind i Patent- og Varemærksestyrelsens database, DesDoc.

DesDoc fungerer som dokumentation og dermed et bevis for, hvornår man fik sin idé.

"Man sender simpelthen ideen eller hjemmesiden ind via www.desdoc.dk, og så udfærdiger styrelsen dokumentationen. Det koster kun 500 kroner," siger Lone Hartung.

DesDoc er den elektroniske udgave af den gamle model til at dokumentere indhold og tidspunkt for sin idé, nemlig den, hvor man sender et anbefalet brev til sig selv, som man så ikke åbner.

Når man har registreret sin idé i DesDoc, kan man selv vælge, om dokumentationen skal kunne ses af andre eller forblive hemmelig.

Tag en opmand med

De store virksomheder kan også beskytte sig imod kedelige sager, hvor iværksættere beskylder dem for at hugge deres ideer.

"Virksomhederne bør få nedskrevet, hvad de selv arbejder med af ideer her og nu, inden de starter forhandlinger med en iværksætter," siger Lone Hartung.

Virksomheden og iværksætteren kan eventuelt få en uvildig opmand med fra starten.

Det kan være en advokat eller en konsulent, som begge har tillid til, og som kan kigge på begges ideer og se, om noget kolliderer.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job