Mobile løsninger er topscorer hos ledere

Mobile håndholdte enheder og mobilitet i det hele taget begejstrer såvel it-branchens topledere som Handstep, der lever af at skabe mobile løsninger.

Artikel top billede

Hvis du glemmer din taske i toget, så tager konduktøren et billede af den med sin håndholdte enhed, når han finder den og lægger billedet ind i Hittegodsrapporten. Alt, hvad der ligger i Hittegodsrapporten, kan alle togførere og konduktører se, så når du spørger efter den glemte taske, kan alle konduktørerne se, at den er fundet og fortælle dig, hvor den kan afhentes.

"Sådan en løsning er en typisk forretningsapplikation, som også finder vej til de mobile enheder," fortæller Christian Poulsen, der indtil 1. oktober var administrerende direktør for Handstep, der lever af at skabe mobile løsninger.

Hans afløser er Morten Dolleris, som er tidligere direktør for TDC-koncernens partnersalg og administrerende direktør for TDC Mobilcenter-kæden.

Morten Dolleris vil gerne have nogle uger til at falde til, før han for alvor tager talsmandskasketten på.

Et kæmpe potentiale

Både den afgående og den nye administrerende direktør er overbeviste om, at der er et kæmpe potentiale i mobile løsninger, og den antagelse støtter analysehuset IDC dem i.

Direktør i IDC Carsten Schmidt fortalte for nylig på IT-Branchens toplederkonference, at netop mobile løsninger er det, branchens ledere er allermest motiverede for at investere i.

"Der er en fortsat udvikling af markedet for mobility, det ser vi relativt tydeligt," siger Christian Poulsen, der betragter Handstep som en af pionererne inden for mobility.

Væk fra det eksperimenterede

Handstep ser udviklingen bevæge sig væk fra det eksperimenterende og mod at tænke mobile løsninger ind i en større skala i virksomhederne.

I takt med, at håndholdte enheder bliver hverdag for medarbejderne i mange virksomheder, stiger behovet for såkaldte Device Managament-løsninger, hvilket også passer Handstep fint.

Gik alligevel i rødt

Væksten i markedet til trods er Handstep gået fra millionoverskud i 2006 til millionunderskud i 2007.

"Tilbagegangen hænger sammen med, at vi måtte aflyse vores børsintroduktion, der ellers var sat på skinner og klar til at køre, men markedet var simpelthen ikke til det, og jeg er i dag glad for, at vi slog bremsen i," siger Christian Poulsen.

Selve aflysningen kostede firmaet mere end en million kroner, men derudover var der også sat en stribe initiativer i søen, der skulle finansieres af penge fra børsintroduktionen, som altså ikke blev til noget.

Den holder heller ikke

Heller ikke den fremgang i omsætningen på 20 til 40 procent, som Handstep lover i regnskabsberetningen, kommer til at holde.

"Væksten i omsætningen bliver i underkanten af det," siger Christian Poulsen.

En børsintroduktion er ikke udelukket, selv om den glippede i første omgang, men til at starte med, satser Handstep på organisk vækst, men vil heller ikke sige nej tak til at 'tage andre penge ind' - hvilket der ifølge Handsteps afgående chef dog ikke er
nogle aktuelle planer for.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Statens IT

AI-udviklere til Statens It

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

Københavnsområdet

Sparekassen Danmark

Dataudvikler til IT og Operations i Hobro

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S