Microsoft satser stort på søge-udvikling i Europa

Microsoft satser tungt på udvikling af nye søgeteknologier. Selskabet åbner tre store udviklingscentre i europæiske storbyer, som sammen skal arbejde på at slå Google på udvikling, brugervenlighed og ideer.

Artikel top billede

Microsofts topchef, Steve Ballmer, kan krydre sin Europa-tur, som han i dag afslutter i Portugal, med beskeden om, at Microsoft åbner et omfattende europæisk udviklingscenter, der får klart fokus på udvikling af nye søgeteknologier.

Centret bliver delt op i tre hoved-lokaliteter i henholdsvis Paris, London og München og får navnet European Search Technology Centre (STC).

STC skal arbejde på forbedrede søgeteknologier inden for både brugeroplevelse og resultater på både pc og mobil og inden for både billeder, video og lignende.

Norge er også med

Meddelelsen om søgecentrene kommer umiddelbart efter, at Steve Ballmer under sit besøg i Norge tidligere på ugenkunne meddele, at norske Fast Search & Transfer, som Microsoft købte i begyndelsen af året, bliver udviklingscenter for Microsofts erhvervs-søgninger.

Med etableringen af nu fire udviklings-centre for søgninger står Europa dermed til at blive endnu vigtigere udviklingsområde for Microsoft.

Det skyldes ikke mindst det kuldsejlede opkøbsforsøg af Yahoo, som ellers ville have tilført Microsoft mange udviklings-kræfter og et godt momentum på området.

Opkøbs-forliset har imidlertid tvunget Microsoft til at rette blikket mod andre muligheder, om end meget dog tyder på, at tiltaget ikke mindst sigter efter at tage søge-kampen op med Google på det europæiske marked.

Microsoft fortæller ikke, hvor mange jobs, de nye udviklings-centre vil skabe. Det er dog hensigten, at de skal komplementere de nuværende udviklingscentre, hvoraf en af de store ligger i Vedbæk nord for København.

På søgeområdet åbnede Microsoft et stort udviklingscenter i Beijing i 2005.

Steve Ballmer er i dag fredag ved at afslutte en uge-lang rundrejse i Europa, der begyndte i København søndag eftermiddag.

Du kan læse Computerworlds interview med Steve Ballmer her samt i en udvidet udgave i fredagens papirudgave.

Læses lige nu

    Octocube Games ApS

    CIFI Developer

    Region Sjælland

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Networking Presales Specialist

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job