eBay-direktør: Verden skal lære af Den Blå Avis

eBay får med dagens køb 300 medarbejdere, der har en unik viden, som det amerikanske selskab kan bruge verden over, siger eBay-direktør Jacob Fonnesbech Aqraou til Computerworld.

Artikel top billede

Her underskriver eBay-direktør Jacob Fonnesbech Aqraou (tv) og Karsten Ree aftalen, som sikrer eBay ejerskabet af Karsten Rees annonceimperium. Foto: Jakob Boserup (Foto: Jakob Boserup / Jakob Boserup)

Viden er en af de bonusser, som eBay får med ved dagens køb af Karsten Rees annonceimperium.

Forretningen omfatter Den Blå Avis, Bilbasen og softwaren Bilinfo. Men bag produkterne står godt 300 medarbejdere, som har en unik viden, lyder det fra eBay.

"I Bilinfo får vi et værktøj, som gør det nemt for forhandlerne at uploade deres ting til de her sites, og det er et værktøj, som vi tror, vi kan bruge mange andre steder i verden," siger Jacob Fonnesbech Acqrou, der er direktør i eBays globale rubrikannonce-forretning.

Med værktøjet Bilinfo kan bilforhandlerne lægge deres tilbud ud på Bilbasen.dk, som eBay også overtager med dagens køb. I forvejen har eBay motorforretninger i de fleste af de 22 lande, hvor eBay driver annonceforretning. Og Jacob Fonnesbech Acqrou antyder, at dele af det danske koncept skal vokse i andre lande.

"Det kunne man meget vel forestille sig," griner Jacob Fonnesbech Acqrou.

Hvilke lande ligger lige for?

"Vi har jo en motorforretning i næste alle de lande, vi er i. Så det er et spørgsmål om at prioritere, hvor det her passer bedst hen over tid. Og det er en proces, vi skal igennem med de lokale teams, men nu skal vi lige have et glas champagne," siger eBay-direktøren.

Udveksler erfaringer globalt

Jacob Fonnesbech Acqrou understreger, at der generelt i Karsten Rees nu tidligere forretning ligger en stor mængde ekspertviden, som eBay-medarbejdere verden over kan drage nytte af.

"Vi er globalt ret gode til at udveksle viden mellem vores virksomheder, og her vil Den Blå Avis indgå ligesom alle andre i porteføljen med hensyn til at udveksle viden og lære af andre virksomheder. Det er sådan,vi gør vores virksomheder mere værd," siger han.

Det er dog ikke kun online-forretningen, som eBay ser potentiale i. Avisen, der startede det hele, har også givet mange af medarbejderne hos Den Blå Avis en god forståelse for, hvordan annoncemarkedet på print fungerer.

"Vi får 300 medarbejdere, som har været her i utrolig mange år, og vi får muligheden for at lære af et team, som ved alt om at drive om printaviser, og det vil vi gerne lære mere til - specielt i lande som Kina og Indien, hvor det er et meget større marked," fortæller Jacob Fonnesbech Acqrou til Computerworld.

Internationale karrieremuligheder

Udviklerne hos Den Blå Avis, Bilbasen og Bilinfo får nu også helt nye muligheder for at gøre karriere i udlandet, selvom de forbliver i samme organisation.

"Det betyder selvfølgelig også, at der er gode karrieremuligheder for medarbejderne, som skulle have lyst til det. Vi har virksomheder i mange lande, og vi har god tradition for at udveksle folk mellem landene," fortæller eBay-direktøren.

Omkring en million brugere besøger dba.dk hver måned.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S