MySQL-stifter forlader Sun i protest

"Jeg HADER alle de regler, som jeg er nødt til at følge, og jeg HADER også at bryde dem," siger David Axmark ni måneder efter, at Sun opkøbte MySQL for en milliard dollar.

Artikel top billede

Svenske David Axmark forlader nu sin stilling hos Sun. Foto: Henrik Frydkjær

Computerworld News Service: David Axmark, medstifter af og tidligere chefingeniør i MySQL, har sagt op hos Sun Microsystems få uger efter, en anden medstifter af MySQL udtalte, at han også kunne tænkes at forlade virksomheden.

"Jeg har overvejet min rolle hos Sun og besluttet, at jeg trives bedre i mindre virksomheder," skriver David Axmark i sit opsigelsesbrev, ifølge et blogindlæg offentliggjort tirsdag af Kaj Arno, som er leder af MySQL community relations.

"Jeg HADER alle de regler, som jeg er nødt til at følge, og jeg HADER også at bryde dem. Det ville være langt bedre for mig at 'trække mig' fra ansættelse og arbejde med MySQL og Sun på et mindre formelt grundlag," skriver Davis Axmark.

Hans sidste dag hos Sun vil være 10. november, fortæller Kaj Arno via instant message fra Tyskland.

David Axmark besad adskillige vigtige stillinger hos MySQL i løbet af årene heri blandt chefingeniør, intern it-chef og leder af community relations. Det er takket være David Axmark, at MySQL er open source-software, ifølge Kaj Arno. En anden medstifter af MySQL, Michael "Monty" Widenius havde planlagt, at det skulle være lukket software, oplyser han.

Vigtig gallionsfigur

Hans afgang vil være et tilbageslag for Sun, som opkøbte MySQL for en milliard dollars i januar, og som håber at kunne tiltrække nye udviklere af databasen.

Tidligt i sidste måned bekræftede Kaj Arno, at Widenius også overvejede at indgive sin opsigelse hos Sun. Han er stadig ansat hos virksomheden, men hans fremtid er stadig "svær at forudsige," fortæller Kaj Arno tirsdag.

David Axmark er en 'vigtig galionsfigur' hos MySQL og er en person som ansatte mange af virksomhedens ledende ingeniører, siger Kaj Arno. Men hans rolle har på det seneste blot været at tale med pressen og som ambassadør i open source-miljøet ifølge Arno. David Axmark vil fortsætte hos Sun som konsulent samt foretage diverse kommunikationsopgaver, oplyser han.

Marten Mickos, tidligere CEO for MySQL, fortsætter med at lede databasegruppen hos Sun og Jeffrey Pugh er stadig chefingeniør,.

Det var ikke muligt at få kontakt til David Axmark for at bede om en kommentar. Arno fortæller, at de ting, Axmark ikke brød sig om ved at være en del af en stor virksomhed, var dagligdagsting som at være nødt til at indberette udgifter, bestille rejser på forhånd og ændre sin e-mailadresse til @sun.com.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS