Jeg er forelsket i en skosælger

Klumme: Jeg er forelsket i en ekspedient i en skotøjsforretning, og det er noget rod, for jeg er nygift og meget forelsket i min kone, som jeg ikke kunne drømme om at forlade.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Jeg er forelsket i ekspedienten, fordi hun sendte mig en e-mail. Nu skal du bare høre.

Det var forleden dag. Jeg gik ind i forretningen, fordi jeg så et par pæne sko i vinduet.

Jeg prøvede skoene, som passede fint og var meget behagelige, så jeg købte dem. Da handelen var afsluttet og ekspedienten med et professionelt smil rakte mig posen med mine nye sko, spurgte hun, om jeg ønskede at modtage forretningens nyhedsbrev med e-mail.

Jeg blev temmelig forbløffet - endnu ikke forelsket, men det kommer - for det havde jeg aldrig hørt før. Hun bemærkede mit fårede ansigtsudtryk og begyndte at forklare, hvad e-mail er for noget (ser jeg virkelig så gammel ud).

Jeg lod hende tale ud, mens jeg samlede min kæbe op fra gulvet.

Hvorfor er der ikke flere butikker, der gør det, tænkte jeg, mens jeg kørte hjem.

Nyhedsbreve er et effektivt markedsføringsredskab, hvis man gør det rigtigt, og der er næppe en e-shop i dette land, som ikke udsender dem.

Men butikker henne i virkeligheden benytter dem sjældent, og det er helt usædvanligt, at ekspedienterne gør opmærksom på dem. I hvert fald i de butikker, hvor jeg sædvanligvis handler.

Da jeg senere åbnede min mailboks, lå der en mail fra ekspedienten - og nu kommer det. Det var ikke en mail fra butikken eller hovedkontoret eller direktøren, men fra selv samme ekspedient, som havde smilet til mig i butikken.

Hun takkede for handelen og mindede mig om, at jeg kunne bytte skoene, hvis jeg af en eller anden grund fortrød købet.

Desuden var der et link til forretningens seneste nyhedsbrev samt et link til en artikel om, hvordan man bedst behandler og vedligeholder den type sko, jeg netop havde købt. Og, tilføjede hun, jeg var selvfølgelig velkommen til at skrive tilbage, hvis jeg havde spørgsmål.

Bliver fast kunde

Mit hjerte bankede hurtigere, jeg blev varm i kinderne, min hånd rystede en anelse, og jeg fik en klump i halsen. Jeg fældede vist også en tåre. Der var slet ingen tvivl; i det øjeblik blev jeg forelsket. Jeg ved det, for jeg har prøvet det et par gange før.

Nu er der gået et par dage. Det har været hårdt, men jeg har det bedre. Jeg har fået en smule søvn, og jeg kan næsten se min kone i øjnene. Jeg har ikke længere hjertebanken - i hvert fald ikke hele tiden, men jeg tjekker stadig min e-mail cirka 19 gange i timen og tænker hele tiden på at købe sko.

Den skoforretning har fået en fast kunde, selvom den ikke ligger i et kvarter, hvor jeg normalt kommer. Og jeg er temmelig sikker på, at min fodbeklædning vil være nyere og i bedre stand fremover.

Jeg vil nok ikke modtage flere mails fra ekspedienten, kun nyhedsbreve en gang om måneden. Men jeg vil åbne dem - hvad jeg bestemt ikke gør med alle nyhedsbreve - og tænke på ekspedienten, der sendte en mail.

Vores første og hidtil eneste møde var yderst professionelt og upersonligt. Jeg regnede ikke med, at jeg nogen sinde ville skænke hende eller forretningen en tanke igen. Det ændrede hun med en e-mail.

Og nu ved jeg, hvorfor forretninger ikke tilbyder deres kunder nyhedsbreve og god service.

Det går jo ikke, at alle kunderne forelsker sig i ekspedienterne.

Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job