Dansker bag udviklingen af Firefox Mobile

I denne uge kommer alpha-versionen af Firefox Mobile. Arbejdet med open source-browseren til den mobile platform koordineres fra Amager.

Artikel top billede

Danmark er ved at udvikle sig til et centrum for udviklingen af browsere.

Først var det javascript-motoren i Google Chrome, og nu er det den mobile udgave af mozilla-browseren Firefox, der har fået danske fingeraftryk.

Det var Christian Sejersen, som grundlagde projektet, og han er i dag ansvarlig for udviklingen af Firefox Mobile.

Han har til huse på IT-Universitet i København, hvor Mozilla har placeret firmaets danske udviklingsafdeling.

Dansk verdens-projekt

Open source-produkter udmærker sig ved at have udviklingscentre over hele verden, og Firefox Mobile er ingen undtagelse.

Den fornemmeste opgave for kontoret på Amager er derfor at holde den røde tråd mellem så fjerne nationer som Canada, Korea og Finland.

"Jeg har egentlig aldrig tænkt over, at Danmark har sat sit fingeraftryk på browseren, da organisationen er international," siger Christian Sejersen.

"Det produkt, vi har skabt, kommer fra alle dele af verden, og det skal bruges i alle dele af verden," siger han.

Han ser dog den nordiske placering som en fordel for selve udformningen.

"Vi har arbejdet meget med at gøre browseren simpel, hvilket er kendetegnende for dansk design," siger Christian Sejersen.

Skal indlejres i fjernsynet

Firefox Mobile bygger på motoren fra Firefox, men der er foretaget en lang række optimeringer i forhold til mobilenetværk, grafik og opløsning.

"Ved at bygge på Firefox-skelettet kan man bruge den mobile udgave til alle de samme sider, som pc-udgaven giver adgang til," fortæller Christian Sejersen.

"Det betyder desuden, at sikkerhedsniveauet er det samme og så understøttes alle de tillægsprogrammer, man kender fra Firefox."

Browseren kan anvendes på alle mobile platforme og enheder eller som indlejret software i forbrugerelektronik.

"Der er allerede folk, der eksperimenterer med at lægge browseren ind på fjernsyn og hd-optagere," siger Christian Sejersen til Computerworld.

Ikke som Opera

Firefox Mobile adskiller sig markant fra den populære Opera Mini, der er nordmændenes bud på en browser til den mobile platform.

"Opera Mini er en Java-baseret løsning hvor alt, der bliver renderes på telefonen, først afvikles på en server. Firefox Mobile afvikler derimod alt på telefonen."

"I praksis betyder det eksempelvis, at man kan afvikle Google docs, hvilket man ikke kan med Opera Mini," siger Christian Sejersen.

Denne afviklingsform kræver lidt mere af telefonens hardware, hvilket ikke gør Firefox til et mål for de ældre modeller.

"Vi har en ARM11-processor som krav. Denne processor vil størstedelen af fremtidens telefoner være udstyret med," siger Christian Sejersen.

Den første version af produktet frigives i første kvartal næste år. Den første alpha-version kommer i denne uge.

Der er frigivet en række billeder af browseren på denne Mozilla-blog.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS