Danske Bank drejer på log-håndtag efter nedbrud

På grund af manglende data i systemlog må dansk storbank se langt efter årsag til netbank-nedbrud hos IBM.

Artikel top billede

Danske Bank har endnu ikke kunnet finde årsagen til det it-nedbrud hos IBM, der sidste fredag i september forhindrede en ottendedel af brugerne i at bruge banken på nettet.

"Det er formentlig ikke muligt for os at afdække årsagen på den korte bane," siger it service manager Peter Vestergaard.

Efter nedbruddet videregav banken ellers materiale fra systemets log-filer til laboratorierne hos leverandøren IBM.

Formålet var at foretage en såkaldt root cause- analyse.

Men laboratorieundersøgelserne klarlægger ikke, hvad der fik en af otte Unix-skaller på bankens mainframe-system til at gå i selvsving en fredag morgen i september.

"Denne root cause-analyse har ikke vist os det endelige forløsende resultat endnu," siger Peter Vestergaard.

Han forklarer, at logfilerne fra storbankens system ganske enkelt ikke indeholder nok data.

"I bund og grund kan du logge alt. Men logning kræver også performance. Du kan faktisk logge mere materiale end selve transaktionen selv flytter, " siger Peter Vestergaard.

Ikke nok information

På den måde er det nødvendigt at afgrænse præcis, hvad systemet skal logge. Ellers drukner systemet simpelthen i logfiler, forklarer

"Og i det her tilfælde har vi så ikke fået alt det materiale, vi gerne ville have," siger Peter Vestergaard.

Dermed har Danske Bank ikke sat logfilerne til at indsamle de data, som er nødvendig for at afdække den temmelig tekniske affære, som bevirkede at en ottedel af morgenkunderne ikke kunne bruge banken på nettet sidste fredag i september.

Men der er ikke tale om en fejl i håndteringen af logfilerne. Indstillingerne er et bevist valg, understreger Peter Vestergaard.

"Det er ikke et spørgsmål om, at vi har glemt at sætte tingene rigtigt. Vi har sat dem nøjagtigt, som vi ville, og de dækkede så ikke i denne situation," siger Peter Vestergaard.

Ændrer indstillinger

Alligevel har Danske Bank nu besluttet at ændre indstillingerne for logning af systemdata.

"Vi har skruet på de parametre, der genererer log-materiale. Derved får vi har mere materiale at arbejde med, hvis vi skulle få en lignende situation," siger Peter Vestergaard.

Ifølge Peter Vestergaard forventer banken imidlertid ikke at opleve fejlen igen.

"Det er altid målet at finde den grundlæggende årsag til, at et system fejler. Men vi er alle sammen underlagt det muliges kunst," siger Peter Vestergaard.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til Forsvaret nye Digitale Backbone

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner - Manufacturing (M&LS)

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Tech Lead til udviklingsteam i PET

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job