Asger Jensby tabte 20 ud af 110 stillinger

It-investoren Asger Jensby afviser kritik af, at Netkoncept Hostings syv ansatte mistede jobbet, da selskabet blev solgt. Han er tilfreds med, at kun 20 mistede deres job, da han solgte Netkoncept i bidder.

Artikel top billede

It-investoren Asger Jensby er godt tilfreds med, at kun 20 ud af 110 medarbejdere mistede deres job i forbindelse med salget af Netkoncept.

Kort tid efter JMI Invest havde overtaget Netkoncept i 2006, raslede de første skeletter ud af skabet.

To år efter købet var Asger Jensby, en af ejerne af JMI Invest, så utilfreds med købet, at han sagsøgte kurator.

Derefter blev Netkoncept sat til salg, og Asger Jensby bedyrede, at salget skulle ske med størst mulig hensyntagen til de i alt 110 medarbejdere i de fire dele af Netkoncept.

"Jeg ville helst have solgt det hele samlet til én køber, men når der ikke var en samlet køber, så nytter det jo ikke så forfærdeligt meget," siger Asger Jensby.

Syv blev fyret

De fire forretningsenheder er koncernens volumenforretning DataCompagniet, Netkoncept Advisors, en af fire danske Cisco Platinum Partnere, driftsselskabet Netkoncept Hosting og Netkoncept Service og Facility Management, der lever af at reparere og vedligeholde printere og kopimaskiner.

Senest blev Netkoncept Hosting overtaget af århusianske DIR, der kun var interesseret i infrastrukturen, hvorfor selskabets syv medarbejdere blev fyret.

"Der var en anden, der var interesseret i hostingselskabet, men de priser, de var fremme med, var helt uinteressante," siger Jensby og tilføjer, at "hosting skalerer godt forretningsmæssigt, men typisk kommer der folk i overskud i den slags forretninger."

Fyret per instruks

Topnordic overtog konsulentdelen af Netkoncept Advisors, men forlangte en del medarbejdere fyret før overtagelsen.

"Efter instruks fra Topnordic og for deres regning og risiko blev seks-syv sagt op - og så overtog Topnordic de resterende 41 ansatte," fortæller Asger Jensby.

Årsagen til de afskedigelser var, at de fyrede tidligere havde været ansat i Topnordic, og at selskabet ikke var interesseret i at genoptage forbindelsen.

Andre har ikke lyst

Tidligere Netkoncept-direktør Jesper Deleuran overtog Datacompagniet, hvor alle 29 medarbejdere blev tilbudt ansættelse.

"Nogle tog imod tilbuddet, mens andre ikke havde lyst og så valgte at rejse selv," siger Asger Jensby.

Han overtog selv Netkoncept Service og Facility Management sammen med firmaets 11 medarbejdere, der blev lagt sammen med JMI Invests Digital House.

Alt i alt var der ifølge Asger Jensby 110 medarbejdere i Netkoncept, hvoraf 20 mistede deres job i forbindelse med salget af de fire forretningsenheder.

"De resterende 90 har fået tilbud om fremadrettet ansættelse, men hvis de ikke har ønsket at tage imod det, så tæller jeg dem ikke med i de afskedigede. Faktisk er jeg godt tilfreds med, at jeg er kommet op på så højt et tal," konkluderer Asger Jensby.

Han er ikke klar over, hvor mange af de 90, der har takket nej til et tilbud om job.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S